John og Lizzies Aner.

Albrektsen - Schønning - Dhiin - m.fl.

Notater


Træ:  

Match 701 til 725 fra 725

      «Forrige «1 ... 11 12 13 14 15

 #   Notater   Knyttet til 
701 Samsø Godsarkiv 1725:
22. Jens Olesen Havkrog, 71 aar, sengeliggende. Hans Hustru 30 Aar. Armelig intet uden Almisse.
1735:
Jens Olsen Havkrog. Nyder Almisse 
Havkrog, Jens Olufsen (I01091)
 
702 Seneste data jeg har fundet for Lauritsine:
FT 1890 Østbirk sogn. Opslag 89
Ane Kirstine Jensen, 60, Enke, Født i Tåning sogn, Husmoder, Arbejderske
Lauritsine Pedersen, 24, f. Østbirk, Sypige. 
Pedersen, Lauritsine (I00131)
 
703 Sidsel Rasmusdatter blev døbt i Nordby kirke på Samsø i 1738. Hendes far var Rasmus Søfrensen Degn. Fra 1777 var Sidsel enke. Hun fik i alt fire børn, all ver drenge. I 1801 boede hun hos datteren Maren der var gift med Søren Rasmussen. Han var da 69 år. Rasmusdatter, Sidsel (I01047)
 
704 Sigvald blev født på Ribe Amtssygehus i 1914. Efter konfirmationen i 1928 forlod han forældrene i Lindknud og rejste til København hvor hans søater Helga boede.
I 1929 deltog han i De unges Cykleløb som Dagbladet Politiken arrangerede. Deltagelsen resulterede i en 5. plads. Det medførte, at han fortsatte med at dyrke cykelløb og meldte sig ind i Banerytternes klub og kørte mange løb på Ordrupbanen. Her vandt han mange præmier og ble ofte omtalt i bladet Cyclisten der omhandlede arrangementerne på Ordrupbanen. Ordrupbanen var i 30-erne uhyre populær og samlede fulde huse til løbene. Se beskrivelse heraf i en speciel bog.
Cyklingen var en fritidsinteresse så Sigvald arbejdede først som chauffør og senere var han i mage år ansat på Rådvads knivfabrik.
Sigvald blev den 12. September 1942 gift på Københavns Rådhus med Agnes Andreasen. I 1970 blev han enkemand.
Sigvald døde i 1998 og blev begravet på Lyngby Park kirkegård, hvor også Agnes var stedt til hvile. 
Schønning, Anton Sigvald (I01193)
 
705 Skanderborg, Nim, Nim, Nim Mark, et Huus - Fattighuset, 3, FT-1840

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Peter Frandsen 50 Gift Klinker
Munke Pedersen 51 Gift hans Kone
Mette Hansen 11 Ugift deres Børn
Peder Christian Hansen 8 Ugift deres Børn
Maren Andersdatter 50 Enke Almissenydende
Anders Christensen 19 Ugift hendes Søn

FT 1840 Nim opslag 2 (giver ikke yderligere oplysninger om hvorfra han kommer) 
Frandsen, Hans Peter (I01007)
 
706 Skifte nr. 521, Februar 1796 Sørensen, Rasmus (I01093)
 
707 Skifte ved Marens død:
88 Maren eskildsadtter i Egebjerg. 25.9.1720, fol. 4
Enkemand: Markus Sørensen Børn: Søren 12 Formynder: Mosters mand Hans Pedersen i Hansted. 
Eskildsdatter, Maren (I00930)
 
708 Skifteprotokol:
Hans Pedersen af Egebjerg fæster Mette Rasmusdatters fradøde 3 fags hus i Hansted og naboen Karen Jensdatters 3 fags hus ved dennes død den 24. August 1756.

1775 Egebjerg, Hansted Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt Stadfæste 22 Sep. 1775 Egebjerg, Hansted Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt Mette Rasmusdatter
Serridslevgård gods, Skifteprotokol, 1759-1800, G 356-3
958 Mette Rasmusdatter i Egebjerg. 22.9.1775, side 400.
Enkemand: Niels Thomsen. A: bror [Anders Rasmussen sst, skifte Hansted Hospital 8.12.1764 lbnr.200]. 6Børn: Peder sst, Hans sst, Sidsel sst, Karen, Rasmus, Jørgen, søster [Anne Rasmusdatter, skifte Hansted Hospital 14.4.1760 lbnr.192, var g.m. Knud Jensen i Hansted]. B: Eskild sst. 
Rasmusdatter, Mette (I00189)
 
709 Syerske i Skodborg Schønning, Maren Christine Bartoline (I01389)
 
710 Søren Feldhus er ikke hans rigtige navn, men præsterne anførte ofte kaldenavnene i kirkebøgerne. Det gør det ikke lettere at finde frem til de rigtige personer når navnet for den samme person skifter. Indtil nu har jeg ikke kunnet finde Sørens rigtige navn. Feldhus, Søren Otto (I00093)
 
711 Søren Marcussen døde i 1776. I kirkebogen skrev præsten, at han var tidligere Gårdejer, nu indsidder. Marcussen, Søren (I00931)
 
712 Søren Olesens blev født i 1783 i Søvind. Søren blev gift med Bodil Nielsdatter i 1805 i Ørridslev kirke. I 1806 blev de første barn døbt og fik navnet Niels.
I kirkebogen står følgende at læse:' Den 10. august havde Søren Olesen, der går som gammel mands søn, med hans moder Karen Hansdatter, enke i Søvind, med sin hustru Bodil Nielsdatter at have i kirke som var født den 14. Juli og næste dag hjemmedøbt ag adnævnt Niels'.
Udtrykket gammel mands søn blev anvendt om den søn der undgik indkaldelse til militærtjeneste for at hjælpe med at passe gården. Faderen der i dette tilfælde var gammel og ikke i stand til at klare gården alene fik så denne søn som hjælp. Ellers ville familien og gården gå til grunde. Søren Olesen døde i 1827 i en alder af 44 år. 
Olesen, Søren (I00286)
 
713 Søren Rasmussen blev døbt i 1764 i Hundslund kirke. Desværre var det kun faderens navn der blev nævnt i kirkebogen. Faderen hed Rasmus Pedersen, men det bliver svært at finde moderen. I 1798 blev Søren gift med Maren Pedersdatter i Hundslund kirke. Parret fik fire børn.
I 1803 ses det af folketællingen, at Marens forældre bor hos dem som aftægtsfolk.
Søren Rasmussen døde i 1830, han var husmand i Svinballe og blev 60 gammel, ifølge kirkebogen. 
Rasmussen, Søren (I00450)
 
714 Terkel Pedersen blev født i 1741, i Jylland, men det har ikke været muligt at finde frem til hvor i Jylland. I Folketællingen fra 1787 ses at Terkel var 45 år og var gift med Maren Rasmusdatter der var 43. Marens forældre var Rasmus Michelsen og Bodil Pedersdatter. I 1801 boede parret i Besser, de var nu henholdsvis 61 og 57 år gamle. De havde de to yngste børn Anne Marie og Jacob boende hjemme. Terkel var husmand med et Høveds græsning og samtidig ringer og graver ved Besser kirke.

I 1810 døde Maren Rasmusdatter i en alder af 64 år. Hun blev begravet den 3. Juli på Besser kirkegård. To år senere døde Terkel, han blev ligeledes begravet i Besser, datoen var den 16. Maj 1812. Samme år havde Terkel skødet til svigersønnen.

Skøde og Panteprotokol film no. 13691 fol. 108 b
Tærkel Pedersen Langemark: Contract og skøde med Søren Rasmussen et huus for 200 Rdl. og ophold.
Dateret 19 april 1812 Læst den 21 maj 1812

Contract og Skiøde. Hvorefter jeg underskrevne Tærkel Pedersen med mine børns gode raad og samtykke haver formedelst min tiltagende alderdom og medfølgende skrøbelighed, haver afhændet og tilskrevet mit huus i Langemark med grund og eiendoms jord med alle huus
ets bohavender saavel levende som livløse ting, til min svigersøn Søren Rasmussen og hans hustru Bodil Tærkelsdatter.1. Overdrager jeg Tærkel Pedersen i Langemark mit huus med grund og eiendoms jord tilligemed alt mit ind - og udboe af alle slags, som nu er, og foorefindes til min svigersøn Søren Rasmussen oog min datter Bodil Tærkellsdatter, saaledes desvarer til hver af mine børn, efter min død den arvepart, 2 Rdl, som er 7 sønner og een datter, er ialt 16 Rdl. min yngste søn skal tilhøre min kiste, og de 6 andre sønner tilfalder gangklæderne efter minn død saa og et faar som da ogsaa skal tilhøre dem, det øvrige skal tilhøre min svigersøn og hans arvinger, imod at han forsyner mig med fornøden føde og klæder, saa og at gaa mig til haande med opvartning og tilsyn saavel udi som i sygdoms dage naar det forlanges og behøves
2. Huuset og eiendom og inventarium med hele i samling er at anføre for 200 Rdl. Jorden under huuset i øster og vester 10 ½ alen, i sønder og nordvester kandt 13 ½ alen og de andre kandter lide beregnet allen 1 Rigsdaler 2 mark 4 skilling
ing. En liden gaard vesten og lidt nordvestre kandt 28 ½ alen er 32 4/8 kvardrat allen. I alt 204 Rigsdaler 5 mark 2 4/8 Skilling, skrives for toe hundrede og fire Rigsdaler fem Mark toe Skilling.
Folio 1093. Skulle min svigersøn eller min datter Bodil Tærkelsdatter, ved døden førend jeg, da forpligter hans arvinger eller de tilbageværende efterkommere, alt hvad som nu er bestemt til min fornøden underholdning af mad og drikke med videre lige
saa godt som de og faar tilligemed alt andet som findes anført og bestemt.4. Og huuset kan ikke sælges uden min vilje og tilladelse erholdes uden til den værdi Panteprotokollen og jeg forlanger det, gives mig panteret i huuset til sikkerhed for mit underholdning.. Og dersom jeg skulle blive forlangende at
flytte da skal de forskaffe mig af boet 50 Rdl. skriver halvtredsindtyve Rigsdaler som jeg forbeholder min begravelse hæderlig og anstændig.5. Alle de i denne contract fastsatte tilforpligter jeg mig Søren Rasmussen og hustru min datter Bodil Tærkelsdatter skjøde paa de faste eiendomme. Denne contract som tillige indeholder skjøde har vi formaaet 7 andre mænd med os til vitterlighed at underskrive.
______________________________________________________________________________________________________
Langemark den 19 april 1812 Tærkel Pedersen
Søren Rasmussen
Til vitterlighed: Jørgen Sørensen Peder Rasmussen
Peder Tærkelsen Jens Tærkelsen Niels Tærkelsen Jacob Tærkelsen Rasmus Tærkelsen
Michel Tærkelsen Søren Tærkelsen Klemmen Michelsen
Original Contracten er indleveret til tinglæsning den 13 maj 1812 Prokurator: L. Petersen
Læst under Samsøe Birketings ret den 21 maj 1812
For tinglæsning 2 Rdl. Protokol skreven 24 skilling. Justitsfond 21 Skilling
For forordningen 8 februar ag 1810 erlagt ½ P C 2 Rdl. 2 ½ Skl.
L. Petersen 
Pedersen, Terkel (I00306)
 
715 Thominne og hendes bror Mads blev begge født i slutningen af 1800-tallet. De døde som små, idet de blev 1 år henholdsvis 3 år gamle. Det må være Tuberkulosen der var årsagen til deres død.
Det var en meget hyppig dødsårsag i de industrialiserede lande på dette tidspunkt, bl.a. betinget af dårlige boligforhold, som lettede smitteoverførsel. 
Madsen, Thomine Marie (I00072)
 
716 Thominne og hendes bror Mads blev begge født i slutningen af 1800-tallet. De døde som små, idet de blev 1 år henholdsvis 3 år gamle. Det må være Tuberkulosen der var årsagen til deres død.
Det var en meget hyppig dødsårsag i de industrialiserede lande på dette tidspunkt, bl.a. betinget af dårlige boligforhold, som lettede smitteoverførsel. 
Madsen, Mads Jørgensen (I00073)
 
717 Thora var Jordemoder. Tandberg, Thora Vilhelmine Marie (I00358)
 
718 Thyra Cecilie Svendsdatter blev født omkring 1860 sandsynligvis i Frederiksborgområdet. I 1883 fik hun datteren Anna ThereseEmilie i Frederiksborg Sogn. Som Barnefader blev Hans Peter Hansen fra Toxværd udlagt. Om de blev gift vides ikke. Foreløbig har jeg ikke fundet yderligere om Thyra. Svendsdatter, Thyra Cecilie (I1547)
 
719 Tilgangslisten Østbirk 1814-1832/131: 1818 Skibstømrersvend Christen Laursen, 34 Aar og Hustru Karen Brynning fra København Laursen, Christen (I00098)
 
720 Valborg blev den 27. Maj 1927 gift med Vognmand Vilhelm Hüsig i Sct Mariæ kirke i Helsingør . Ifølge et familiemedlem boede parret i Absalonsgade 22 i København.
de havde to børn, Torben og Bente 
Clausen, Valborg Gunhilde (I00824)
 
721 Vedr. Jørgen Hansen har jeg fundet sønnen Hans Jørgensen i kirkebogen fra Erlev sogn i Haderslev amt hvori der er anført at han blev døbt i 1905. Jørgen Hansen var gift med Maren Jørgensdatter og var Landbobesidder, en speciel betegnelse. Hansen, Jørgen (I00335)
 
722 Viktor Pedersen blev født i Vestbirk i 1922. Viktor arbejdede en periode som væver, men gik siden over til at handle med biler. Han blev i 19xx gift med asta Elise Pedersen fra Skibet sogn. Viktor var den yngste af seks søskende,han var den humørfyldte og engagerede. Viktor blev kun 58 år og efterlod sig kone og to børn. Pedersen, Viktor (I00068)
 
723 Vilhelm Sørensen og Dagmar Olesen emigrerede til Amerika i 1913
Parret var på besøg i Danmark i 1955.

Afskrift fra Horsens Folkeblad September 1955.

Vogterdrengen fra Dyngby i Minnesotas Andetkammer.
Besøger Hjemegnen efter 42 Aars Udlændighed og glædes over Fremskridtene i det gamle Land.
Vor rejse herhjem til gamle Danmark har kun givet os én Skuffelse: at vi ikke kan finde flere af vore gamle Bekendte i Live, men at vi skal kunne læse saa mange af deres Navne paa Kirkegaardene, siger William Sørensen, der med sin Hustru, som er Morsingbo, genser Danmark efter 42 Aars Ophold i USA.
I Aarene omkring 1910-11 og 12 arbejdede jeg i Odder for Kreaturhandler N. Chr. Jessen. Han købte Kreaturer op, og jeg solgte dem paa Odderegnen. Jeg kendte hvert Menneske i Byen og Omegnen, men nu har jeg tilbragt mange Timer uden at træffe en Person jeg kender. Det er lidt haardt.
Fra Aarhus til Odder - ikke skønnere Tur i Californien
Der kommer et vemodigt Træk ved William Sørensens Mund, men han smiler snart igen og forsikrer, at Turen rundt i Danmark, som begyndte i Frederikshavn, hvor han og Hustruen gik i Land, kun har givet ham Glæder. Danmark er et vidunderligt Land, og saa skøn en Tur som fra Aarhus til Odder findes ikke i Californien tror jeg da ikke, for jeg har ikke været der, føjer WilliaSørensen til. Bortset fra det, at de gamle Venner er borte er der kun Glæder ved at gense mit gamle Fædreland. En Ting, der navnlig har glædet mig, Ier, at Danskerne_paa Landbrugets Omraade er ligesaa godt med, som vi er derovre. Der kommer af og til Billeder i de danske Blade i Amerika her hjemme fra, men det er mest saadanne Billeder, som Amerikanere paa Rejse i Danmark har taget f.Eks. af en Mand, der pløjer med en enkelt Hest. Saadan noget finder man morsomt at fotografere,men desværre faar det mange til at tro at man i Danmark i Almindelighed er langt bagefter, og man smiler i Amerika. Der er nu ikke noget at skamme sig over ved at være fra Danmark.
De flestedanske Gaarde har lige saa godt Maskinudstyr som tilsvarende Gaarde i Amerika.

Barndomsaarene i Dyngby
William Sørensen er født i Dyngby som Søn af Hans Sørensen, kaldet Hans Væver, der havde et lille Hus i Dyngby og gik paa Arbejde paa Gaardene. Huset er borte nu, og det er Hans Væver ogsaa, men hans Søn har ikke glemt, at han voksede op i smaa Kaar og kom ud at tjene som 9-aarig som Vogterdreng. Bl. a. var han hos Niels Lillemose og Thomas Jensen i Dyngby, og det var hos Thomas Jensens Søn, Rasmus Jensen, vi havde Lejlighed til at hilse paa Ægteparret. William Sørensen kunde nok huske, at han som Dreng havde haft Rasmus Jensen med ved Haanden, naar de gik i Marken.
Der var ikke saa megen Forskel paa deres Størrelse, og William Sørensen husker ogsaa, at Lønnen som Tjenestedreng dengang var 20 Kr. om Aaret og et Par Træsko.

Feder Ungkvæg op
I 1913 rejste jeg til Amerika, og min Kone, der havde begyndt at uddanne sig til Sygeplejerske paa Odder Sygehus, fulgte efter, og vi blev gift i Minneapolis. I Staten der har vi saa opholdt os siden, og jeg har en Farm paa ca. 500 acres, som jeg de første 17 Aar forpagtede og derefter købte. Farmen drives omtrent, som man gør i Danmark med Kvæg og Agerbrug. Vi har kun det særlige at vi om
Vinteren feder en Del Ungkvæg op. De gaar delvis frit, dels ude og dels inde, og ellers leverer vi
Mælk til en Storby i Nærheden. Paa det Omraade foregaar der i de senere Aar en Centralisering. Det koster noget mere, men det betyder, at Mælken kommer frem i en bedre Form.

William Sørensen fortæller ogsaa, at han har drevet belgisk Hesteavl og paa Dyrskuer taget mange Præmier for sine gode Heste, men det er ikke mere. Der er dog et Spand Heste paa Gaarden, og det skal der være, saa længe jeg har den, siger han. Vi bruger mest Hestene til at køre rundt med Foder om Vinteren. Til det Brug er de bedre end en Traktor.

Vil tilbage igen til Børnene
I 1920 var William Sørensen en Tur hjemme til Jul for at besøge sine Forældre. Det var daværende Købmand Ho1mboe, Dyngby, der havde skrevet til ham, at hvis han vilde se sine Forældre endnu en gang, maatte han komme hjem. Siden har jeg ikke været hjemme. - Jeg var udset til at skulle være Berlingske Tidendes Julegæst, og heri havde vistnok min gode Ven, Mrs. Eugenie Anderson, sin Andel, men disse Invitationer holdt op, og saa tog min Kone og jeg selv Turen nu, og det har vi ikke
fortrudt, men vi skal tilbage igen. Vi har tre Børn derovre. Den ældste er en Pige, der er gift med en Farmer i Nærheden af os, og de har det godt. Saa er der to Sønner, hvoraf en er Bankmand og Vurderingsmand for Banken og en anden er Forhandler af Landbrugsmaskiner og Biler.

I Minnesotas Andetkammer.
Jeg selv kom for fire Aar siden ind i aktiv Politik og blev Medlem af Staten Minnesotas Repræsentanternes Hus (de amerikanske Enkeltstater har i Lighed med
Unionen baade et Senat (Førstekammer) og et Repræsentanternes Hus(Andetkammer). Den eneste Undtagelse er Nebraska, der i Lighed med Danmark har Enkeltkammer sytstem), hvor jeg sidder som eneste Dansker og repræsenterer Landbruget. Det politiske har altid interesseret mig, og jeg
arbejdede en Del med Skolesager. Ja, det lyder underligt, at jeg, som kun har min Børneskolelærdom her fra Dyngby og saa et Ophold paa Frederiksborg Højskole, skulde blive Skolemedlem i Minnesota og derfra komme i Repræsentanternes Hus, men det interesserede mig, og Interessen bliver større og større, jo mere jeg beskæftiger mig med det. Der var utilfredshed med, at det mest
var studerede Folk, navnlig Sagførere, der dominerede det politiske Liv i Staten, og vi Landbrugere blev klar over, at hvis vi skulde komme til at øve Indflydelse, maatte vi selv gaa aktivt ind i Arbejdet. Vi skulde bare kunne gaa over til Etkammersystem som i Danmark. Det er vi mange, der ønsker.

Vi er 65 konservative og 66 Liberale, og vi har lært at respektere hinandens Meninger. Det var vi nødt til, hvis ikke det skulde blive et evigt Tovtrækkeri. Repræsentanternes Hus er samlet fra Januar til Maj, og imens har vi et Par unge, gifte Folk til at passe Bedriften derhjemme. Det er forholdsvis let at faa en saadan Vinterhjælp. Der er mange unge Ægtepar der tager den Slags Job.

Aarhus Amtstidende den 28. September 1955
Folketingsmand fra Minnesota paa Familiebesøg paa Mors.
Var for aar tilbage kendt over det meste af USA som opdrætter af Belgier-heste.
De fik mig puttet ind i Politik -egentlig var det slet ikke min Mening, Jeg strittede imod i 20 Aar, men nu har jeg altsaa i fire Aar været Medlem af "The house or representatives " i Staten Minnesota, Huset svarer nogenlunde til det danske Folketing, fortæller Dansk-Amerikaneren William Sørensen, der i disse dage gæster Mors sammen med sin Hustru, hvis Søster er gift med Niels Andersen i
Tødsø.

Selv stammer jeg fra Odder, og jeg rejste ud i 1913. Aaret efter kom min Kone ogsaa til Amerika, hvor vi blev gift. Jeg arbejdede ved Landbruget og efter et Par Aars Forløb købte jeg en Gaard i nærheden af Byen Graceful i Staten Minnesota. Der var 500 Acres til Farmen, og jeg tog fat paa at opdrætte Belgier Heste. De var med paa Skuer i en Række Stater rundt i U.S.A.. og Interessen var stor for de stærke, smukke Heste. Ved Skuerne blev de præsenteret forspændt Vogne. Op til 20 Heste foran en Vogn. Det var et Syn, der kunde tage vejret fra de hesteinteresserede Amerika nere. En af de største Aftagere af Belgiere var det store Mælkekompagni i Minneapolis. De ønskede kun smukke og kraftige Heste foran deres Mælkevogn, og Belgierne var med til at gøre Mælkekompagniet
populært.
I 1936 hærgede en alvorlig Hestesyge det meste af U.S.A. Dyrene døde som Fluer, men vore gik fuldstændig fri. Man fandt ud af, at Sygen stammede fra en bestemt Flue der kravlede ind i Hestens Øre, og ved at smøre lidt Tjære ved Øreindgangen slap mine Heste fri for Sygen. De mere kostbare Avlsheste blev, mens Sygen rasede, lukket ind i en Stald hvor Vinduerne blev kalket over og Dørene holdt lukket. Saa kom Bilerne, og det var forbi med Opdræt af Belgiere. Nu er det kun de lette Køre og Rideheste der anvendes,

- Hvorfor har De saa ikke slaaet Dem paa Opdræt af disse Heste.
- Det er ikke fordi jeg har mistet Interessen for hesteavl, men siden jeg er kommet ind i Politik. har der ikke været megen Tid, naar ogsaa Farmen skal passes. Det meste af Jorden har jeg forpagtet ud. Jeg har ca. 100 Acres med Soyabønner. 180 med Majs og Resten med Havre og andre Kornsorter. Det kniber overalt i Landet med at skaffe Hjælp paa Gaardene, saa det er meget almindeligt at Naboer slaar sig sammen og driver Jorden i Fællesskab. En Overgang leverede jeg i øvrigt Mælk til Indbyggerne i Graceful, - men 1945 overtog de store Mejerier Mælkeleveringen.

- Er det første Gang, De er hjemme siden De rejste ud?
Jeg var hjemme en Tur i 1920, men siden har jeg ikke sat Foden på dansk jord, og baade min Kone og jeg er glade for at se Danmark igen - Turen går tilbage til Minnesota sidst i Oktober.

Morsø Folkeblad 12. september 1955.
Hilsen og Lykønskning fra Amerika.
Farmer William Sørensen og Hustru, Gracewill, Minn., der besøgte flere gamle Venner paa Odderegnen i Sommer, er nu kommet hjem og mindes med Glæde de tre Maaneders Ophold i Danmark. Will. Sørensen har sendt os en Hilsen, skrevet paa den amerikanske Taksigelsesdag, den sidste Torsdag i November, og han fortæller, at denne Dag i sin Tid blev indstiftet af Præsident Lincoln og stadfæstet igen som konstitutionel Helligdag af Præsident Washington. Hans Hensigt var
hermed at fremkalde en taknemlig Tanke for alt godt, vi har faaet i det svundne Aar. Nu, som minKone og jeg sidder i vort Hjem efter lige at være i kommet tilbage fra en vellykket tre Mdrs. Ferie i Danmark, føler vi ogsaa Trang til at sende en Tanke i al Taknemlighed til jer, kære Venner derovre. Tak til jer, som var saa gæstfri imod os. Tak til jer, som inviterede os, men som vor Tid ikke tillod os at besøge. Tak til Aarhus Amtstidende, Odderkontoret for Beskrivelsen, der blev givet af os i Bladets Nummer 28. Septbr. -Vi Ønsker Eder alle : En glædelig velsignet Julefest med et godt Nytaar.

Dagmar og Will. Sørensen. 
Sørensen, Vilhelm (I00578)
 
724 Villiam Pedersen blev udlært murer. Han blev gift med Anna Jensen. Parret boede i Hedensted.
Villiam var den ældste i børneflokken, og den eneste der fik en uddannelse. Han kom med faderen og blev herigennem udlært murer. Murerfaget var ikke det optog Villiam mest. Han lavede selv fotografiapparat og have udhuset fyldt med alskens mekanik.
Jeg husker ham fra Hedensted. Sammen med Anna boede han i et tidligere Ledvogterhus. Toget kørte ganske få fra stuen, men det generede ikke Villiam. Han pumpede selv vand op fra brønden og havde i udhuset en benzinmotor med en generator tilkoblet og lavede på den måde selv strøm til belysning.
Han var interessant for en dreng at besøge, der var altid en masse man kunne rode i. Han lavede også smykker ud af de gamle 50-ører, eller halvkroner, idet han savede ud, så kun de ophøjede dele af mønten var synlig. Jeg husker også, at han forsøgte at lave filigransmykker ud af visne blade hvor bladkødet var rådnet bort. I et elektrolytisk bad forsøgte han at lægge kobber og senere sølv på bladene. Forsøget mislykkedes desværre. Havde han haft bedre uddannelse kunne han have drevet det til mere.
Parret fik ingen børn og sluttede deres dage som medlemmer af Jehovas Vidner. 
Pedersen, Viliam (I00009)
 
725 Wilhelm Pedersen blev født omkring 1738, ifølge folketællingen fra 1801. Wilhelm var gift med Grethe Sindahl og var Væver. Pedersen, Wilhelm (I00180)
 

      «Forrige «1 ... 11 12 13 14 15

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2019.