John og Lizzies Aner.

Albrektsen - Schønning - Dhiin - m.fl.

Notater


Træ:  

Match 101 til 150 fra 725

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 15» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 Hans Henrik Schønning var Slagter. Han drev en slagterforretning i Lindknud. Ifølge folketællingerne fra ca 1916. Se billede af bolig med forretning. Schønning, Hans Henrik (I01195)
 
102 Hans Jørgensen kom fra Erlev i Gammel Haderslev sogn. Han var smed og kom til Vilslev sogn, hvor han blev gift med Ane Else Pedersdatter. Hans Jørgensen fik tilnavnet Schmidt, fordi han var smed, og blev i kirkebog og folketællinger omtalt som Hans Jørgensen Schmidt.
Hans Jørgensen blev gift to gange. Første gang med Ane Else Pedersdatter. De fik ialt 5 børn. Ane Else døde i 1845.
I 1853 blev Hans Jørgensen gift med Johanne Pedersdatter. Parret fik tre børn. Ægteskabet varede kun i fem år, så døde Johanne af Svindsot. I 1861 døde det yngste barn ligeledes af samme sygdom. Svindsot er også det der senere kom til at hedde tuberkulose.
Hans Jørgensen forblev enkemand resten af livet. De sidste år levede han som aftægtsmand, men jeg ved ikke om det var hos et af børnene. 
Jørgensen, Hans (I00094)
 
103 Hans Rasmussen var Købmand i Assens på Vestfyn. Ved sin død stod han i Kirkebogen anført som forhenværende Købmand, til sidst Avlingsbestyrer på Brandkjær. Han druknede på rejsen fra Assens til Brandkjær ved at kæntre med båden. han blev fundet 13 dage senere ved Bågø, en lille Ø nordvest for Assens. Han blev 64 år. Rasmussen, Hans (I01265)
 
104 Helga Schønning blev født i Fåborg ved Ribe. Hun flyttede til København hvor hun på et tidspunkt havde et Ismejeri. Her traf hun Frode Ploug som hun var forlovet med i 10 år inden det blev til ægteskab. Frode var Mekaniker og havde et værksted i Bondebyen i Lyngby. Senere drev hun en købmandsforretning på hjørnet af Chr. X alle i Lyngby. Frode døde i 1961 og Helga i 1981. Parret var barnløse. Schønning, Helga Elise (I01224)
 
105 Henrik Bunk forblev ungkarl. Han overtog barndomshjemmet i Hillerslev i 1949. I 1953 solgte han det til Andreas Rægaard. Han flyttede herefter til Fårtoft hos sin søster og boede her resten af livet. Bunk, Henrik (I01453)
 
106 Henrik Ernst Schønning blev født i Vamdrup i 1839. Den 9. April 1854 blev han konfirmeret i Skodborg kirke i Haderslev amt. Han blev gift i Vamdrup Kirke i 1867 med Catharine Marie. I 1890 fandtes familien i Lindknud sogn hvor Henrik Ernst står anført som Træskomand. Catharine døde i Aabølling i Føvling
sogn i 1897 i en alder af 50 år. Familien var i 1885 flyttet hertil. I folketællingen fra 1901 boede Henrik Ernst sammen med sønnen Kristian. Henrik Ernst forblev
enkemand til sin død i 1912, han blev 73 år gammel. Henrik Ernst og Catharine fik i alt 11 børn, hvoraf de fire døde som små. Jeg mangler at finde det 11. barn. 
Schønning, Henrik Ernst (I01199)
 
107 I 1894 blev Adam og Anne Malene gift i Hundslund kirke.
I 1906 boede familien i Falling, men i 1911 fandtes de i Odder hvor Adam var fodermester, der boede på dette tidspunkt fem børn hjemme. I 1916 var familien flyttet til Gjesing i Fruering sogn, her står Adam anført som arbejdsmand.
I 1921 boede familien stadig i Gjesing og Adam står anført i folketællingen som bestyrer af en pileplantage. Der var seks hjemmeboende børn, samt en logerende skræddersvend, der senere blev gift med en af døtrene.
I 1940 boede familien i Østergade 6 i Horsens. Ane Malene døde den 18. Maj 1950 og Adam den 1. December 1953. De blev begge bisat på Horsens Vestre Kirkegård.
Adam og Ane Malene fik otte børn, to drenge og seks piger
Jeg har et billede hvor jeg som vel to-årig sidder hos Anna Malene. Min far har skrevet at det drejer sig om fru Kleis i Østegade. 
Albrektsen, Adam Peter (I00143)
 
108 I 1905 fik Peder Kristian tilladelse til at ændre navnet fra Peder Kristian Andersen til Peder Kristian Bunk. 2. februar 1919 blev Peder Bunk ny Sognefoged i Hillerslev.
27. Januar 1944 havde Peder Bunk 25 års jubilæum som Sognefoged. Peder Bunk var desuden udnævnt til Dannebrogsmand.
Peder var gift med Ane Pedersdatter. Parret fik to børn. 
Bunk, Peder Kristian (I01422)
 
109 I kirkebogen fra Rårup sogn i Vejle amt er Christian Vilhelm ved Datteren Ane Louises dåb den 29. April 1882 anført som indsidder i Kleis Skov. Evers, Christian Vilhelm (I01080)
 
110 Ifølge folketællingen fra 1787 blev Mads Povelsen født i 1787, men efter kirkebogen, der ved hans død siger at han blev 70 år, blev han født i 1732. Der var en person mere der hed Mads Povelsen, han var yngre og Boelsmand. Min slægtning kan ikke have været boelsmand, det var meget fattige mennesker. Derfor tror jeg, at denne Mads er den rigtige person. Mads Povelsen var Husmand uden jord og Hjuler. Det vil sige, at han var lejehusmand og hjulmand, altså fremstillede hjul. Poulsen, Mads (I00088)
 
111 Ifølge folketællingen fra 1787, hvor Kirstine Pedersdatter boede hos sønnen Peder Jørgensen var hun født i 1727. Idet kirkebogen for Vrads sognførst eksisterer fra 1814 har jeg ikke fundet flere oplysninger om Kirstine. Hun døde inden næste folketælling, der fandt sted i 1801. Pedersdatter, Kirstine (I00102)
 
112 Inger Michelsdatter var datter af Michel Michelsen Kræmmer og Karen Michelsdatter.
Inger blev gift i 1909 med Clemmen Larsen, men inden der var gået en måned døde han.
Inger stod brud to gange samme år, idet hun senere blev gift med Jens Michelsen Beier. 
Michelsdatter, Inger (I00860)
 
113 Ingrid Marie Johansdotter blev født på Sjöbacken i Agunnaryds församling i Kronobergs Län i Sverige den 29. juli 1866. Kronoborgs Län befinder sig i Småland lige øst for Ljungby. Hendes far hed Johan Petersson og hendes mor Märtha Bengtsdotter, de var 30 henholdsvis 25 år gamle da Ingrid blev født og var blevet gift i 1865. Som det fremgår var Ingrid den ældste i søskendeflokken, der ialt bestod af syv piger hvor af den yngste var 18 år yngre end Ingrid. Märtha og Johan fik ingen drenge. Hendes far står i kirkebogen anført som inhysningsmand, det vil sige det samme som vi her i Danmark kaldte en indsidder, altså en der bor til leje. Faderen arbejdede som karl på en gård i nærheden. Han blev også i husforhørsbøgerne omtalt som et 'Backstugshjon', det vil sige en fattig person der boede i et hus der var delvis indgravet i bakken, det var et hus med jordgulv. Det er hævet over en hver tvivl at det har været elendige forhold det Svenske tyende levede under i disse tider. I 1880'erne var der således mange svenske piger der tog til Danmark for at finde arbejde,og en af dem var Ingrid. Hun forlod Agunnaryd den 2. November 1884 for at rejse til Gylling i Jylland, dette fremgår af husforhørsbogen.
I 1886 blev hun gift med Niels Karl Albrektsen.

Niels var født på Samsø og var sammen med sine forældre og søskende samt moderens forældre kommet til Jylland for at finde arbejde, hvilket har været meget svært i det lille ø-samfund. Familien forlod Samsø omkring 1873 og tog til Saxild, her blev Niels konfirmeret. Fra Saxild gik turen til Malling og derfra endnu videre til Gylling. Det var i Gylling at Ingrid traf Niels og de blev gift. Det skete den 8. oktober 1886 i Falling kirke, de var begge 20 år gamle på dette tidspunkt. Niels' far Jens Kleis Albrektsen var forlover. Samme år, den 20. november blev sønnen Jens Johan født. To år senere, nemlig i 1888, blev min mormor Frederikke født, det skete den 28. august, hun blev døbt i Gylling kirke. I 1889 blev sønnen Karl Martin født i Falling sogn. I 1891 fik parret endnu en søn, det var Niels Peter der også blev født i Falling. I 1893 var det Kristian Valdemar der ser dagens lys, ligeledes i Falling sogn. To år senere var det Aksel Vilhelm der kom til verden. Familien flyttede herefter til Mårslet, og her blev den næste pige i børneflokken født i 1896, hun fik navnet Marie. Familien var på dette tidspunkt underlagt fattigvæsenet, og i 1896 boede de igen i Åkjær by i Falling. Her fik de foruden hjælp til klæder til børnene og kontant udbetaling desuden begravelseshjælp. Jeg er, på nuværende tidspunkt, ikke klar over hvem de fik begravelseshjælp til i 1896. I 1898 døde både sønnen Kristian i en alder af 5 år og Ingrids mand Niels der blev 33 år. Niels døde i Mårslet og Ingrid stod nu alene med syv børn. Hun lånte udstyr af fattiggården, der findes en længere liste over hvad hun lånte og senere leverede tilbage, se bilaget. I 1899 fik Ingrid igen en søn, han kom også til at hedde Kristian Valdemar, nu da den første Kristian Valdemar var død. Han blev født på fattiggården i Ørting og som far til ham blev Kristian Jensen Åkjær udlagt. Det eneste jeg ved om ham er at han opholdt sig i vinteren 1898-99 i Åkjær. Ingrid modtog ifølge min moster Edith alimentationsbidrag i årene fremover. Ingrid var på dette tidspunkt 33 år. Drengen blev døbt i Ørting og fik efternavnet Johansen, efter sin mor. Han blev senere udlært Smed, og endte sine dage i Odense, hvor han arbejdede på Stålskibsværftet. I 1901 boede Ingrid stadig på fattiggården i Ørting, i folketællingen siges det at hun kom fra Gylling. De fleste beboere på fattiggårdene var enlige kvinder, de havde dengang ikke mange muligheder for at klare sig uden en forsørger, og slet ikke hvis de havde børn. I 1903 kom Niels Karl så til verden også på fattiggården. Ingrid var stadig ugift , men her kom Mikael Nielsen ind i billedet. Mikael må også have boet på fattiggården i Ørting sammen med sin kone Antonette Bolette Frederikke Evers og deres to børn. Mikaels kone Antonette døde i 1901 på fattiggården, og Mikael mødte her Ingrid. I folketællingen samme år fandtes Mikael og Antonette ikke i Ørting. Hvor de så kom fra vides ikke på nuværende tidspunkt. Ved Niels Karls fødsel meldte enkemand Mikael Nielsen sig som barnefader, og drengen fik faderens efternavn. Senere, det vil sige i 1905, blev Ingrid og Mikael gift i Gylling kirke. Mikael var født i Ry, som søn af Niels Horn og Mette Frandsen. I 1907 fik Ingrid og Niels barn nummer to, det blev en datter. De døbte hende Antonette Bolette Frederikke, nøjagtig det samme som Mikaels første kone hed. Antonette blev født i Halling sogn i Århus amt. Samme år flyttede familien til Hatting sogn i Vejle amt. Mikael arbejdede her ved landbruget som daglejer og Ingrid som malkekone. Folketællingen i 1916 siger at Mikael arbejdede for forpagter Sloth på Bygholm og Ingrid var anført som husmoder. Frem til 1921 var familien bosat i Hylke sogn, nærmere betegnet i Bovlstrup, her havde de købt en ejendom. Mikael fik nemlig udbetalt en erstatning på grund af en ulykke med en hest der sparkede ham. (Dette er noget min onkel Christian har fortalt mig.) Ejendommen var beliggende helt ned til søen, og den tilhørende jord var ikke særlig god, så det har været så som så med indtjeningen. Vi når nu frem til 1925 hvor folketællingen fortæller at Ingrid og Mikael stadig boede på ejendommen i Hylke. De havde datteren Antonette boende hjemme, hun var nu 18 år. Desuden havde de en tjenestekarl, der hed Henry Valdemar Jensen, han blev senere gift med Antonette. I 1930 fandtes Ingrid og Mikael i Horsens. hvor de boede på Rådmandsvej 58 i Vestermarken Mikael var nu er 62 år og Ingrid 64 år. Mikael levede af invaliderente. Jeg ved endnu ikke hvornår de flyttede til Horsens.
Ingrid døde i December 1934 i Horsens efter en meget omskiftende og indholdsrig tilværelse, hun blev 68 år.

FT 1901 Ørting, Ingrid på Fattiggården se opslag 396 
Johansdotter, Ingrid Marie (I00051)
 
114 Ingrid Marie Johansdotter blev født på Sjöbacken i Agunnaryds församling i Kronobergs Län i Sverige. Kronoborgs Län befinder sig i Småland lige øst for Ljungby. Hendes far hed Johan Petersson og hendes mor Märtha Bengtsdotter. Ingrid var den ældste i søskendeflokken, der ialt bestod af syv piger hvor af den yngste var 18 år yngre end Ingrid. Hendes far stod i kirkebogen anført som inhysningsmand, det vil sige det samme som vi her i Danmark kaldte en indsidder, altså én der bor til leje. Faderen arbejdede som karl på en gård i nærheden. Han blev også i husforhørsbøgerne omtalt som et 'Backstugshjon', det vil sige en fattig person der boede til leje. Det er hævet over en hver tvivl at det har været elendige forhold det Svenske tyende levede under i disse tider. I 1880'erne var der således mange svenske piger der tog til Danmark for at finde arbejde, og en af dem var Ingrid. Hun forlod Agunnaryd den 2. November 1884 for at rejse til Gylling i Jylland, dette fremgår af husforhørsbogen som den svenske præst noterede i når han var på besøg. Ud over, at notere hvad der skete i familien hørte præsten også hvorledes det stod til med religionen i familien.
I 1886 blev Ingrid gift med Niels Karl Albrektsen. 
Johansdotter, Ingrid Marie (I00051)
 
115 Ingvar var Møllersvend ved Ørnstrup Mølle, her var han en overgang Brødkusk for Møllen. familien har boet flere steder i Ringkøbing og Vejle amter.
Det siges, at familien flyttede til Holstebro-egnen omkring 1920. Endnu er det ikke lykkedes at finde frem til hvor Ingvar og Alma sluttede deres dage. Det seneste jeg har, er fra Folketællingen fra 1930.Familien boede dengang i Nørre Felding. 
Hansen, Ingvar Tjelle (I00472)
 
116 Jeg har kun navnet, det har ikke været muligt at finde ret meget om Rasmus Wibe.
Hvad hed Rasmus, bortset fra Wibe?
Det eneste jeg har fundet er følgende fra Lægdsrullen:
VEDSLET.
Skanderborg Amt. 1792. Bind 7. Lægd 13
Far: Rasmus Wiibe.
Søn: Otte, født i Odder, 35 år, 62" høj. Ophold i Løgdel vant, eller Bøgdel. 
Wibe, Rasmus (I00298)
 
117 Jens Albrektsen blev født i 1862 i Besser på Samsø. I 1879 boede han i Hasle ved Aarhus, idet han, ifølge kirkebogen, stod fadder for mosterens barn. I 1884 blev han gift i Falling kirke med Kirsten Jensen. I 1885 blev datteren Jenssofie født i Falling. I 1887 ses i vejviseren, at han boede i Frederiksgade 33 i Horsens. I 1890 blev sønnen Anton født i Nølev sogn, samme år boede han på fattiggården i Pillemark på Samsø. I 1892 var familien flyttet til Odder og her blev sønnen Jens Peter født. I 1899 gik turen til Vamdrup i Sønderjylland med adresse på Østerbygård. I folketællingen fra 1901 ses følgende: Assedrup: Matr Nr. 4: Fattighus, bemærkning: Er flyttet fra Nagbøl i 1900. Har nu tre hjemmeboede børn. To er midlertidigt bortløbne, hvorhen vides ikke. I 1903 druknede Jens i Besser havn. I 1911 var enken Kirsten samt børnene Anton og Lars Marius flyttet til Vamdrup. Parret fik ialt fem børn. Albrektsen, Jens Albrekt (I00735)
 
118 Jens Andreasen var gift med Jakobe, parret var barnløse, I vejviser fra 1968 står der: Fhv. Lagerarbejder Jens Andreasen, Amtsstræde 2, Thisted. Jens arbejdede i mange år i Nielsens Tømmerhandel på Frederikstorv i Thisted. I dag er tømmerhandelen erstattet af en Netto butik. Andreasen, Jens (I01280)
 
119 Jens Bunk var Tømrer.
Jens Bunk og Kristine Jensen døde begge i 1917 med 2 måneders mellemrum. Kristine døde af Lungetuberkulose og Jens af Blindtarmsbetændelse.
Jens' søster og svoger der var barnløse blev plejeforældre for Jens' to børn Anders og Anna der var fem henholdsvis syv år gamle. 
Bunk, Jens (I01423)
 
120 Jens Kleis Albrektsen blev født den 28. December 1842 i Besser på Samsø. I 1857 blev Jens konfirmeret i Besser kirke, han må have være ude at tjene, og han må have haft en værge idet begge hans forældre var døde. Hans far døde året i forvejen og hans mor døde tre år tidligere. Da han var 19 år gammel flyttede han fra Østerby til Nordby. Begge byer er på Samsø. I følge sørullen flyttede Jens også til Tranebjerg. Han fik nyt nummer i rullen og blev målt til 61 1/4 tomme svarende til 165 cm. I 1865 blev han overført til 23. Batallon. I 1881 fik han afsked og blev overført til 38. Batallon. I 1867 blev Jens, der var 22 år gift med Frederikke Lam. Parret fik seks børn. Jens var arbejdsmand i agerbruget som der står i folketællingerne. Mellem 1870 og 1880 flytter familien til Falling sogn syd for Aarhus. I 1901 bor familien i Hundslund og får fattighjælp. Jens døde i 1920 og blev begravet den 19. september på Hundslund kirkegård.
Jens og Frederikke boede på Samsø i Kleishuset, efter de var flyttet fra Samsø brændte huset. Se Politirapporten herom under "Dokumenter", 
Albrektsen, Jens Kleis (I00140)
 
121 Jens Kleis Oskar Sørensen var ifølge politiets registerblade fra 1913 Postbud og blev i 1. November 1917 gift med Dagny Henriette født den 27.6.1898 i København. Registreret i Station 7 Østerbro, filmrulle 0044.
I Folketællingen fra 1916 Aarhusgade opslag 151 fandtes Jens boende i Aarhusgade Nr. 37. 3. sal. Jens var logerende og Reservepostbud. I folketællingen fra 1921 boede Jens i Silkeborggade 26-2.tv. Det er meget sparsomme oplysninger her, kun står der to personer under navnet Sørensen Kleis samt et barn. 
Sørensen, Jens Kleis Oscar (I00878)
 
122 Jens Mortensen blev gift med Karen Stidsdatter i 1836.
Jens Mortensen af Hansted fæster den ½ gård i Egebjerg, som Markus Sørensen fradøde af 4 3 3 1 htk og ægter enken. 9.3.1736. 
Mortensen, Jens (I00928)
 
123 Jens Nielsen Bakke
Jens Nielsen Bakke blev enkemand i Februar 1828 da Ane Albrektsdatter døde. I december samme år indgik han nyt ægteskab med Ane Cathrine Pedersdatter med tilnavnet Boyensen. De blev trolovede den 18. November og viet den 18. December i Onsbjerg kirke. Forlovere var Jens Hansen Bryder, husmand og Smed Søren Hendrichsen begge fra Taftebjerg. Det anførtes tillige, at brudgommen havde fremlagt skifteattest. Af folketællingerne fra 1834 og 1840 fremgår, at parret fik to børn. Det var Ane Cathrine Jensdatter født i 1831 og Albreth Jensen der var født i 1833. Desuden havde Ane en datter med i ægteskabet, det var Vilhelmine Stahlsdatter der var født uden for ægteskab.
Jens Nielsen døde i 1842 i en alder af 64 år og blev begravet på Onsbjerg kirkegård.
Ane Kathrine Pedersdatter døde i 1867 i en alder af 73 år, og blev ligeledes begravet i Onsbjerg. 
Nielsen, Jens (I00728)
 
124 Jens Pedersen var udlært murer som sin far. Han blev i 1876 gift med Gabrielle Andersen der var tjenestepige i Torp. Parret bosatte sig i Anders Tyrsteds hus i Torp by i Underup. Parret fik ialt seks børn. Jens fik senere arbejde som væver på Tekstilfabrikken i Vestbirk. Han kom derfor til at gå under navnet Jens Strømpevæver.
I 1878 købte Jens sin svoger Anders Andersens hus matr. 8 i Vorbjerg, det var ved mosen i Surkær.
På sine ældre dage tog Jens igen fat på murskeen. Han var meget benyttet til oppudsning af de gamle bindingsværks huse.
Jens døde i 1935, 82 år gammel. 
Pedersen, Jens (I00044)
 
125 Jens Pedersen wærn var Smed. Værn, Jens Pedersen (I00222)
 
126 Jens Rasmussen blev født i 1799 i Kattrup sogn. I 1826 blev han gift med Pigen Clare Eleonore Knudsdatter. Jens var Tømrer i Møballe i Kattrup sogn. Han døde i 1874 i en alder af 74 år og blev begravet på Ousted kirkegård. Rasmussen, Jens (I00104)
 
127 Jens Sørensen Madsen blev født i Sivested i Randers amt. han blev i 1914 gift med Marie Hansine Dhiin i Odder kirke. I 1921 boede parret i Odder og Jens var Fodermester på gården Petersminde. De havde tre børn Christine Marie, Carl Robert og Ellen Nielsine. I 1940 boede de i Fynsgade 28 i Aarhus Jens arbejdede på Oliemøllen. Den yngste datter Ellen var frisørelev og boede hjemme. Jens døde i 1976 og Marie Hansine i 1987. Begge blev begravet på Vestre kirkegård i Aarhus. Madsen, Jens Sørensen (I00442)
 
128 Jenssofie blev født i 1885 i Falling sogn. I 1903 blev hun gift i Onsbjerg kirke på Samsø med Andreas olsen fra Toftebjerg. Jenssofie døde i 1923 en alder af 38 år, efter at have fået 12 børn på 16 år. Jeg har indtil nu endnu funder 11 børn. Albrektsen, Jenssofie (I00750)
 
129 Jernbaneulykke.
Ole Søren Albrektsen omkom ved en Jernbaneulykke i 1881.
I Aarhus Stiftstidende den 22. juli 1881 er følgende dødsannonce indrykket:
I mandags den 18. juli, døde ved en ulykkelig hændelse under udførelsen af
sit arbejde ved Viby Banearbejder Kolonne, min elskede mand Ole Søren Albrechtsen
41 år gammel.
Et barn møder ham hisset og 9 begræde med mig tabet af vor forsørger og beskytter.
Begravelsen finder sted søndag den 24. juli, middag kl. 12.00 på Viby Kirkegård.
Underskrevet af Ane Mette Frederikke.
Samme dag skriver Aarhus Stiftstidende:
Ulykkestilfælde ved Aarhusbanen
Som det vil ses af omstående dødsavertissement, er en mand forulykket ved arbejde ved
banen (ved Viby).
Konen sidder nu tilbage med en meget stor børneflok (9 stk.). Det synes at måtte følge
sig selv, at Statsbanens bestyrelse eller Staten, hvad i grunden er det samme i sådanne
tilfælde trådte til og holdt den ulykkelige familie skadesløs.
Det fordrer ret og billighed.
Demokratiet har stadig stræbt efter at få en lov frem, der kunne bøde på slige tilfælde,
men det har ikke været muligt at få højre til at gå ind på dette retfærdighedsprincip, da
dette nu snart til en speciel godsejerklike indskrænkede parti har forset sig på sine egne
privilegerede interesser hvortil det klamrer sig som den gerrige til sin skat, når døden
banker.
Venstre har flere gange foreslået en lov om Statsunderstøttelse eller Statspension, som
det kaldes, når embedsmændene får statsunderstøttelse, til alle der ved ulykke eller
alderdom er blevet fattige.
Men højre i rigsdagen har altid sørget for, at en slig lov ikke kom ud, hvilket må være
et bevis på at den magt og velvære det nyder gør livet blind for de fattiges og de undertryktes
lidelser 
Albrektsen, Ole Søren (I00744)
 
130 Johan Dhiin blev født den 27. Maj 1850 i Gylling som søn af Johan Christian David Dihn og hustru Karen Nielsdatter. Hans far kom fra Meckelburg i Tyskland og hans mor var født i Gylling. I 1866 var Johan tjenestekarl på Alrø, hvor han også blev konfirmeret. Hans far døde i 1859 og Johan har sandsynligvis måttet klare sig selv. Moderen havde ikke magt til at klare ret meget, hun var underlagt fattigvæsenet. I 1865 fandtes Johan i fattigvæsenets plan til de fattiges forsørgelse i Gylling sogn. I planen var der foruden Christian Dihns enke anført Christian Dihs søn. Her må der netop have være tale om min oldefar Johan.

Allerede inden faderens død var familien under fattigvæsenet, jeg har foreløbig fundet familien i fattigprotokollen fra 1856. I 1866 blev Johan konfirmeret og af præsten fik han den bedømmelse, at hans kundskaber var gode og hans opførsel betegnedes som meget god.
I 1870 var Johan tjenestekarl på Peder Mortensens gård i Gylling. Herefter flyttede Johan til Randlev. I 1883 optrådte han i kirkebogen som fader til et uægte barn der blev født den 30. November. Moderen var ugifte Jensine Christiansen fra Over Randlev der var 22 år gammel, og var Mejerske på gården Petersminde hvor Johan tjente. Det var en pige der kom til verden og hun fik navnet Caroline Dhiin og kom i pleje hos Johans halvsøster Margrethe. Caroline døde den 13. Maj 1884, så knap seks måneder blev hun.

I 1888 blev Johan gift i Randlev kirke med pigen Maren Rasmussen, der som Johan, tjente på gården Petersminde. Maren var datter af husmand Morten Rasmussen i Hundslund. Der blev i forbindelse med brylluppet vist et kongebrev af 6. August.
Desuden var der en attest fra Gylling sogneråd af 10. August. Her siger man fra sognerådet at Johan intet havde modtaget af kommunen siden sit 18. År. For at opnå tilladelse til at blive gift på denne tid skulle sognerådet give tilladelse i det tilfælde, at man var, eller havde været, under fattigvæsenet. Man ville ikke risikere at vedkommende lagde sognet ekstra til byrde. Johan arbejdede alle sine år i landbruget. Han døde i 1928 i Randlev 77 år gammel. 
Dhiin, Johan (I00048)
 
131 Johan Jørgen Albrektsen blev født omkring 1781 i Onsbjerg sogn på Samsø. I folketællingen fra 1801 var han logerende hos Gårdmand Jørgen Klemmensen i Onsbjerg. Han var 20 år gammel og var Sejler som der stod. I 1834 boede han i Nordby og var Enkemand og Tjenestekarl. Han var gift med Ane Jensdatter. Johan døde i August 1837 som enkemand og beboer af fattighuset. Han blev 57 år gammel. Albrektsen, Johan Jørgen (I00156)
 
132 Johan Petersson blev født i Sverige, i Ryssby i Kronobergs Län. Hans forældre var Peter Simonsson og Hedvika Christina Johansdotter med tilnavnet Berggren. Han blev i 1865 gift med Märtha Bengtsdotter. De fik i 1866 datteren Ingrid Marie, hun blev født den 29. Juli. Herefter kom der endnu seks piger til verden over de næste 18 år. Den sidste i 1884. Johan døde i 1915 på Ålderdomshemmet i Ryssby.

Hvad der senere hændte disse piger, kommer der noget om her:
Ingrid der var den ældste rejste til Danmark, se omtalen af Ingrid.
Christina rejste ligeledes til Danmark og blev gift her.
Elna vides der ikke ret meget om
Amanda blev gift og endte sine dage i Helsingborg
Hanna blev gift og boede i Ryssby
Emma blev gift og boede i Ryssby
Karin boede i Berga i Kronobergs Lan
 
Petersson, Johan (I00192)
 
133 Johan Vilhelm blev født i 1834 på et Soldatertorp i Stenbrohult i Sverige. Han kom til Danmark omkring 1861 og fik dansk indfødsret i 1887. Johan arbejdede i hele sin arbejdstilvætrelse ved jernbanen, hvilket resulterede i, at familien flyttede manga gange. Johan blev gift 2 gange. Hans første kone Caroline døde i 1895 i Fredericia. I 1896 blev Johan gift igen, denne gang med Ane Mette Jensen der var enke efter Ole Søren Albrektsen der ligeledes havde arbejdet ved Jernbanen. Ane Mette var i første omgang husholder for Johan. Omkring 1901 var Johan Ledvogter i Nagbøl i Ribe amt. I 1904 fyldte Johan 70 år og må være gået på pension og familien flyttede til Vamdrup hvor Ane Mette havde familie. I 1913 døde Ane Mette og blev begravet på Vamdrup kirkegård. Johan døde ti år senere i 1923 og blev begravet på Sct. Michaelis kirkegård i Fredericia. Jonasson, Johan Vilhelm (I01043)
 
134 Johannes var udlært Maskinarbejder. Familien emigrerede i 1957 til Canada Hansen, Johannes (I00480)
 
135 John Lam stod i Folketællingen fra 1880 anført som Træskomand. Familien bestående af John Lam, Ane Lam samt børnene Anders og Niels Julian udvandrede den 9. Januar 1893 til Greenvill, Michigan, USA Lam, John (I00244)
 
136 Jørgen Pedersen boede i Falling. Han var Byens Hyrde. Jeg søgte Maren Rasmussens forældre, og nåede til Jørgen Pedersen der havde plejebarnet Maren Rasmusdatter boende som havde den rette alder. Moderen til dette plejebarn var Jørgen Pedersens datter Maren Jørgensdatter. Det var almindeligt, at bedsteforældrene tog sig af en datters uægte barn. Det var eneste mulighed for datteren at komme videre i tilværelsen dengang, ellers var der kun fattigvæsenet der kunne bistå, og det var ikke nogen god løsning. Samtidig blev der set ned på et uægte barn og ligeledes moderen. Jeg tror jeg har fundet den rigtige Maren Rasmusdatter.
Jørgen Pedersen havde tre døtre. 
Pedersen, Jørgen (I00782)
 
137 Jørgine blev født i 1892. Moderen Nielsine Rasmussen var ugift. Som barnefader blev Skrædder Jørgen Jacobsen udlagt. Jørgine var Gudmoder til min mor da hun blev døbt i Juelsminde kirke. Jørgine blev aldrig gift. Hun drev selv et lille husmandsbrug i Hundslund. Jørgine døde i 1939 på grund af hjerteproblemer. Hun blev 47 år. Jacobsen, Jørgine (I00671)
 
138 Kaj Høst og Ane boede i Hatting i Vejle amt. Jensen, Ane Christiane (I01463)
 
139 Kaldenavn: Mikkel Rasmussen Skrædder. Rasmussen, Michel (I01064)
 
140 Karen Andersdatter, var nok den af Gabrielles
børn, der lignede Moderen mest, hun havde arvet hendes mørke øjne og
sydlandske udseende.
Den 17. September 1856 blev Karen i Underup kirke, viet til ungkarl Anders
Kristensen fra Torp født 05. Oktober 1833. Han var søn af husmand Christen
Rasmussen (Bærentsen) og hustru Johanne Andersdatter.
Anders blev sammen med sin broder Christian udlært som vævere, de ar-
bejdede i flere år på fabrikken i Vestbirk.

I1862 købte Anders en parcel på ca. een tdr. land fra Torp Nørregård,
her bygger han og Karen et hus af kampesten og kalder det Bækhuset,
her boede de i 53 år,
På arealet holdt Anders et par køer, således at de altid havde mælk
i huset. Efter en tid opgav han fabriksarbejdet og blev foderme-
ster på godset Julianelyst. Som medhjælper havde han her sin yngre
fætter, den senere kendte spillemand Niels Johan Caspersen, Torp.

Godsejer Strange på Julianelyst værdsatte Anders højt, thi han var
trofast og dygtig til sit arbeJde. Pløjning og harvning af Bækhusets
jord blev udført af karlene på Julianelyst. En af dem blev senere
deres svigerson.

Karen og Anders fik 6 børn.

I 1915 solgte Karen og Anders Bækhuset og flyttede til datteren Ras-
mine og hendes mand, der boede l Horsens. Her døde de begge og ligger
begravet på kirkegården der. 
Andersdatter, Karen (I00507)
 
141 Karen Elisabeth var den yngste af syv børn. Hun arbejdede som Husholderske og Husbestyrerinde i Kolding. Karen forblev enlig og døde i 1944 i en alder af 60 år. I dødsannoncen fra Kolding Folkeblad anføres der følgende: Herren har i dag hjemkaldt vor kære søster og svigerinde. Karen Elisabeth Madsen. Kolding den 21. April 1944. Madsen, Karen Elisabeth (I00074)
 
142 Karen Jensdatter var gift tre gange, efter havd jeg har fundet frem til. Jeg har endnu ikke fundet hvem hendes førtste mand var, idet der mangler noget af kirkebogen fra Kattrup. Der var to børn fra dette ægteskab.
Hun blev i 1798 gift anden gang med Rasmus Jensen. Rasmus døde i 1799 i en alder af 37 år, det var samme år sønnen Jens blev født.
Året efter blev Karen gift med Enevold Sørensen. Enevold døde i 1834 i en alder af 71 år. Jeg har kun fundet et barn fra dette ægteskab, en pige ved navn Annemarie.
Karen Jensdatter boede efter Enevolds død hos datteren Annemarie til sin død i 1836. Hun blev ca 80 år. 
Jensdatter, Karen (I00111)
 
143 Karen Marie Johansen, Gift med Karl Martin Albrektsen
Karen havde to børn fra sit tidligere ægteskab. Det var Minna der blev gift med Karl Juel og boede i Gantrup ved Horsens. De havde ingen børn men en plejesøn der hed Knud.
Hun havde også sønnen Laurits Kallestrup der boede i Rødding ved Viborg. Jeg har besøgt dem da vi boede i Kvorning. Karen Marie var i Kvorning for at passe mig da min mor var på sygehuset i Viborg det var omkring 1942. 
Johansen, Karen Marie (I00887)
 
144 Karen Nielsdatter blev født i Gylling i 1821. Hun var et uægte barn- et såkaldt slegfredbarn- af Maren Rasmusdatter. Som fader til hende var udlagt ungkarl Niels Jørgensen fra Hundslund. Jeg har endnu ikke fundet denne Niels Jørgensen, idet der kan være tale om flere af dette navn. Jeg havde håbet at fattigprotokollerne fra Gylling og Falling kunne give et svar, men der dukkede ikke noget op i første runde. Ved dåben, skrev præsten i kirkebogen at der ikke mødte nogen fra mandssiden, og det var vel typisk i en situation som denne. Ved konfirmationen står der i kirkebogen at Karen var datter af indsidder Maren Rasmusdatter i Ålstrup. I 1834 viser folketællingen at Karen og hendes mor boede som indsiddere på en gård. Moderen forsøgte at slå sig igennem tilværelsen ved hjælp af håndarbejde. I 1840 og 1845, boede Karen og hendes mor i fattighuset i Falling. Karen var nu 24 år gammel. Når vi når frem til 1847 blev pigen Karen Nielsdatter gift i Falling kirke, hun var 26 år. Brudgommen var Husmand Christian Dihn der var 57 år og enkemand.
Karen døde den 17. Oktober 1865, hun blev kun 44 år gammel. Hun havde i de seneste år været underlagt fattigvæsenet sammen med sin mand. 
Nielsdatter, Karen (I00053)
 
145 Karen Olesdatter blev født omkring år 1755, sansynligvis i Onsbjerg sogn på Samsø. Hun blev gift med Albreth Johansen Rauch, der kom fra Jylland ifølge sørullen for Samsø. De fik fem børn efter hvad jeg foreløbig har fundet frem til i tilgængelige arkiver. Desværre findes kirkebogen for Onsbjerg sogn først fra 1814, så hvad der skete før denne tid er det svært at finde ret meget om. Karen døde i 1821 i en alder af 69 år som enke.
Den 15.03 samme år anmeldtes dødsfaldet til skifteprotokollen. Der oprettedes contract med datteren der var gift med Jens Nielsen. 
Olesdatter, Karen (I00155)
 
146 Karen Stidsdatter blev født omkring år 1700. Hun blev gift 2 gange. Første gang med Marcus Sørensen i Egebjerg. Marcus døde i 1735 og efterlod en søn Søren, der på dette tidspunkt var 12 år gammel. Karen blev gift anden gang med Jens Mortensen. Det har ikke været muligt af finde frem til hvornår Jens døde. Der var ingen børn i dette ægteskab.

Jens Mortensen af Hansted fæster den ½ gård i Egebjerg, som Markus Sørensen fradøde af 4 3 3 1 htk og ægter enken. 9.3.1736.

Skiftet efter Karen Stidsdatter i Egebjerg 8.10.1754, folio 191
Enkemand: Jens Mortensen. Første ægteskab med [Markus Sørensen sst, skifte 8.9.1735 lbnr.116]. Børn: Maren gift med Hans Pedersen i Underup, Niels 20 år ForMynder: halvbror Søren Markussen i Egebjerg. 
Stidsdatter, Karen (I00551)
 
147 Karen Sørensdatter blev født i Bjergager i 1805. Der er lidt usikkerhed omkring dette punkt. Hun blev konfirmeret i 1820 i Hundslund kirke. I 1833 blev hun gift med tjenestekarl Niels Sørensen i Falling. Det seneste jeg, indtil nu, har fundet om Karen er fra folketællingen i 1860. Her fortælles at hun nu var 57 år, og boede sammen med den yngste af sønnerne, Ole Sørensen. Der er skrevet forkert, der burde have stået Ole Nielsen. Ole var på dette tidspunkt 16 år gammel. Karen døde i Hundslund i 1879. Hun blev 73 år gammel.
I følge kirkebogen for Hundslund blev der oprettet skifteattest da Karen døde i 1879. Desværre findes der ikke kopi heraf i Rigsarkivet og det ser ud som om der heller ikke findes noget på Landsarkivet i Viborg. Jeg vil prøve om der findes noget i Amtsarkivet i Århus. 
Sørensdatter, Karen (I00285)
 
148 Karen Sørensdatter blev født den 8. September 1814 i Besser på Samsø.Hendes forældre var husmand Søren Hansen med tilnavnet Haukrog og Maren Mikkelsdatter. I 1829 blev Karen konfirmeret i Besser kirke. Ti år senere blev Karen gift med Ungkarl Albrekt Olsen i Besser, han var 24 år og Karen 25. I folketællingen året efter havde parret Karens mor Maren boende hos sig, Maren var enke, idet hendes mand Søren var død et halvt år inden Karens bryllup. Samme år, 1840, kom Ole Søren til verden, og to år herefter blev min tipoldefar Jens Kleis født. I 1845 kom der en pige i familien, hun blev døbt Dorthe Marie. Tre år senere blev den didste af børnene født det blev igen en pige, der blev døbt i Besser kirke og kom til at hedde Marie. Karen døde den 4. November 1852 i en alder af 38 år.

Fra Skifteprotokollen for Samsø.
År 1852 den 4. November anmeldte Indsidder Michel Michelsen Dreier af Besser at husmand Albreth Olsens hustru Karen Sørensdatter af Besser i dag den 4 ds ved døden er afgået. Den døde efterlader sig 4 i ægteskab med den efterlevende mand fremavlede umyndige børn, nemlig 2 sønner og 2 døtre, men ingen særbørn. Sterebomanden ønsker at hensidde i uskiftet bo med hans umyndige børn 
Sørensdatter, Karen Marie (I00148)
 
149 Karlo Johan Dhiin blev født i1909 i Hatting som den første af Mortens og Frederikkes børn. Han blev født i Hatting samme år som Morten og Frederikke var blevet gift i Odder kirke.
I folketællingen fra 1925 befandt Karlo sig i Randlev. Han var medhjælper hos Gårdejer Søren Anton Olsen.
I folketællingen i 1930 befandt Karlo sig i Horsens hos forældrene. Han var arbejdsløs, idet han ellers arbejdede i Fensten.
Karlo blev i 1939 gift med Anna Marie Jensen.
Senere ved jeg at Karlo arbejdede på Hede Nielsens Rørfabrik i Horsens. I en periode var han kasserer for en fagforening i Horsens. Karlo var boglig interesseret og brugte endvidere en del af sin fritid i kolonihaven, denne befandt sig i et villakvarter. Karlo døde i 1984 og Marie ti år senere. Efter Maries død blev kolonihaven solgt og pengene var testamenteret med lige dele til parrets søskende. Alle regnede med at der ville komme et pænt stort beløb ved salg af haven på grund af dens beliggenheden. Det viste sig dog at der ikke var nogle købere, så haven blev solgt til en meget lille pris til en stedlig entreprenør, og det samlede udbytte til hver person var meget beskedent. Parret fik ingen børn. Begge ægtefæller blev begravet på Horsens Vestre Kirkegård 
Dhiin, Karlo Johan (I00018)
 
150 Karoline Andersdatter født den 3. December 182l, blev konfirmeret i Underup kirke den 2.april 1837, samme dag som hendes Mor Gabrielle converterede fra den katolske til den luthersk evangeliske tro.

Den 17 September1847 blev Karoline viet i Underup kirke til ungkarl Anders Nielsen fra Tyrsted f.03-03-1822, han var søn af husmand Niels Pedersen og hustru Maria Vilhelmsdatter. Da der på denne tid var flere i Torp, der hed Anders Nielsen, blev han altid kaldt Anders Tyrsted, dette efternavn antog alle hans efterkommere i 1905. Anders Tyrsted aftjente sin værnepligt ved dragonerne i Randers, han deltog i alle tre krigsår 1848- 50, han kom helskindet hjem igen, og da han døde 97 år garnmel d.11-04-1919, blev han nævnt som en af de sidste veteraner fra denne krig.

Det er nærliggende at tænke, at Karoline i disse tre krigsår har boet hos sin Mor og hjulpet hende. Det er da også hende og Anders Tyrsted der overtog afgiftsforpligtelserne for Gabrielle, fra hun 1853 bliver gjort umyndig og til hun døde den 12. Oktober 1855. Ifølge afgangsliste fra Underup kirkebog flyttede Karoline og Anders, da han vendte hjem fra krigen, til Tyrsted den 24. Oktober 1850, men ifølge tilgangslisten flyttede de igen til Torp i foråret 1853. Anders fæstedes da af Hansted Hospital til den ejendom martr. nr. 15, som Gabrielle og Anders Rasmussen fik i fæste, da de ankom til Torp i 1819. Fæstebrevet er underskrevet den 09 April 1853. Efter 7 år i 1860 købte han af Hospitalet ejendommen til selveje.
Karoline døde i Torp 06-06-1904. Karoline og Anders Tyrsted fik 3 børn: 
Andersdatter, Karoline (I00175)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 15» Næste»

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2019.