John og Lizzies Aner.

Albrektsen - Schønning - Dhiin - m.fl.

Notater


Træ:  

Match 1 til 50 fra 725

      1 2 3 4 5 ... 15» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1

Artikel fra Horsens Folkeblad 17. Juli 1966.
Pensionist dræbt mod bil i Vedslet.
Ville svinge over vejen for at komme til sit hjem.
Den 63-årige invalidepensionist Henry Valdemar Jensen, Vedslet Mark, er til morgen død på Skanderborg sygehus som følge af de kvæstelser, han pådrog sig ved en ulykke på Gammel Århus Landevej ved Vedslet-vejen i går eftermiddag.Pensionisten kom kørende på knallert mod Horsens, da han ved Vedslet-vejen ville svinge til venstre for at komme til sit hjem. Han drejede imidlertid lige ud foran en bil, ført af salgschef Per B. Nørgaard Rishøjvej 81 Aalborg som kørte i
samme retning.
Ved sammenstødet blev pensionisten slynget af knallerten og ramte vejbanen med hovedet.
Falck-Zonen i Horsens blev alarmeret, og knallertkøreren blev ført til Skanderborg amts- og by- sygehus, som man fandt lå nærmest.
Afskrift fra Horsens Folkeblad den 17. Juli 1966.

Dødsannonce i Horsens Folkeblad 18. Juli 1966
Min kære mand, vor kære far, svigerfar og bedstefar. HENRY JENSEN er pludselig død fra os. Vedslet den 16. Juli 1966. Antonette Jensen. Begravelsen foregår Tirsdag den 19. Juli fra Vedslet kirke kl. 14 
Jensen, Henry Valdemar (I00264)
 
2

Kirsten blev viet I Underup kirke den 2o-o1-1849 til ungkarl Jens Peter
Jensen (Haustrup) fra Underup, han var født i Linnerup den o8-o8-1815
og døde på Torp mark den o7-o5-19o3,

Hans fortældre var Ingeborg Hansdatter født i Kodallund 1780, og
Jens Jensen født i Haustrup den I5-12-1776, deraf navnet Haustrup, son
fulgte slægten i flere generationer.
Ingeborg Hansdatter og Jens Jensen (Haustrup) havde først en gård i
Llnnerup, men flyttede i 1820 til Underup hvor de overtog gården
martr. nr. 7, denne gård blev nedlagt i 1855.

Kirsten og Jens Peter Haustrup fik ved giftermålet et husmandssted i
Tyrsting, men i 1845 flyttede de igen til Torp, hvor de overtog ejen-
dommen martr. ltr. 2b ved Torp sø, Ejendommen kom senere til at hedde
Fløjtenborg, og den beboedes indtil 1855, da de overtog Kirstens
barndomshjem p& Torp mark. ejendommen ved Torp sø solgte de til Jens
Nielsen og Karen Andersdatter fra Lerdrup, de havde en datter Karen
Jensdatter født den 15-06-1850 i Lerdrup.
I 1855 døde Karen Andersdatter og Jens Nielsen giftede sig derefter
med Kirstens søster Maren Andersdatter.

Kirsten og Jens Peter Jensen (Haustrup) fik 2 barn, begge født på
martr. nr 2b ved Torp sø.

Jens Peter Haustrup var med i alle 5 krigs&r 1848 - 50, men kom dog
lykkelig hjem uden skrammer.
 
Andersdatter, Kirsten (I00503)
 
3
Maren Andersdatter født 31-03-1827 blev viet i Underup kirke 08-02-

1856 til enkemand Jens Nielsen, Torp mark. Han var født i Ørting, hans
forældre var husmand Niels Jensen og hustru Ane Andersdatter.
Jens Nielsen blev første gang viet i Gylling kirke den 29-04-1850 til
pige Karen Hansdatter f. 1818, de havde bopæl i Lerdrup og fik
datteren:
Karen Jensdatter

I 1855 købte Jens Nielsen af Kirsten og Jens Peder Haustrup deres
ejendom ved Torp sø Ejendommen hed da Kirstinelund men kom senere
til at hedde Fløjtenborg, fordi en senere ejer spillede fløjte i Rasmus
Peter Ases orkester og det navn har den stadig.

Maren og Jens Nielsen fik 5 børn.

I 1867 sælger Jens Nielsen ejendommen ved Torp sø, og satidig køber
han af Morten Laursen, Torp Søgård og bygger her en ejendom og ved
siden af agerbruget ernærer han sig som tømrer og snedker.

Den 18. Februar 1872 døde Maren af tuberkulose og kort efter Jens Nielsen
Deres børn kommer da i pleje hos familien, Else Kirstine kommer til
morbroderen Rasmus Andersen i Linnerup, medens Oline og Anders kommer
til Jens Nielsens familie i Falling. Her hed konen Kloge Else, ifølge
overleveringer skulle det være Jens Nielsens søster. Om denne
Kloge Else fortælles, at hun kunne mere end sit fadervor, hun kunne
kurere mennesker. Det berettedes, at Herremanden på Åkjær var blevet syg
og til sidst opgivet af sine læger. I sin nød sendte han bud efter Kloge
Else og bad hende komme ned på slottet. Han fik det svar, at hun boede
på sit husmandssted i Falling og hvis han ønskede hendes blistand måtte
han møde der. Overleveringen fortæller, at han overlevede og levede i mange år derefter.

Afskrift fra" Slægten efter Gabrielle og Anders" 
Andersdatter, Maren (I00505)
 
4
Marie Jørgine Madsen blev født i 1881 i Gredstedbro ved Ribe. Marie var datter af Skrædder Niels Thomsen Madsen. Hun kom tidlig ud at tjene som det var skik dengang.
I Kolding, hvor hun tjente, traf hun Henning Ludvig, og de blev gift i 1909, få uger før den først fødte kom til verden. Marie fik ialt 6 børn.
I de seneste år flyttede familien til Vejle. Marie blev enke i 1953, og boede sammen med datteren Nanna til hun i 1967 døde i en alder af 86 år. 
Madsen, Marie Jørgine (I00012)
 
5
Rasmus Jensen blev født i Odder i 1875. Rasmus blev i 1899 gift med Jensine i Falling kirke. Parret fik fem børn. Rasmus arbejdede dels i landbruger og dels som skovarbejder. I folketællingen fra 1925 står Rasmus anført som Enkemand og har Johanne Pedersen boende som husholder. I folketællingen fra 1930 står Rasmus anført som Fraskilt og Johanne som Husholder. Johanne blev enke i 1922 idet hendes mand Tønnes Petersen døde. Johanne havde fire børn og den yngste boede sammen med hende og Rasmus.
Rasmus døde i 1952 i Hundslund og præsten har i kirkebogen skrevet at Rasmus havde været gift to gange. Første gang med Jensine og anden gang med Johanne. Jeg har ikke fundet oplysning i kirkebøgerne om hvornår Rasmus og Johanne blev gift. Johanne døde på Odder sygehus 3 år senere i 1955. 
Jensen, Rasmus (I00871)
 
6
Samsø Birk, Politiprotokol, 1879-81.
Landsarkivet for Sjælland.

Niels Anton Nielsen var drengen der var årsag til at Kleishuset nedbrændte.
Aar 1881 den 31. Maj kl. 7 Morgen blev Samsø Birks Politiret sat i Nordby i Kjøbmand Niels Printz' Hus og administreret af den ordinære Dommer i overværelse af undertegnede Vidner, hvor de haver foretaget Sagen Nr. 9/1881.

Forhør til Oplysning om den den 30. Maj d.A. i Nordby opstaaet Ildløs.Dommeren bemærkede, at han i aftes kl. 8½ fik Meddelelse fra Nordby om, at der i løbet af Eftermiddagen var brændt et Hus, og at han derefter strax vilde begive sig til Brandstedet, men at han maatte opgive det, da ingen af de i Tranebjergboende Bønder var at formaae til at leje nogen Vogn, og begav han sig derefter i morges kl. 5 til Nordby. Paa Brandstedet var Grunden fuldstændig ryddet og der viste sig, at Ilden havde været i et Hus, hvis Nordre Ende ejedes og beboedes af Husmand Niels Søren Nielsen, medens den Søndre Del ejedes af Husmand Jens Kleis, der boer i Norsminde i Jylland, og der er udlejet til og beboes af Sømand Hans Peter Viller. Skjønt Huset kun var i en afstand af ca. 3 Alen til det nærmeste Hus, angreb Ilden dog ikke andre Huse.
Til af afgive nærmere forklaring fremstod derefter Sømand Peter Villers Hustru Ane Hedevig f. Bagge, 35 aar gl., der paa Anledning forklarede, at Ilden udbrød i gaar Eftermiddag mellem 4½ og 5 i den del af Huset som beboes af Husmand Niels Søren Nielsen, men at der, da der i det Øjeblik var saa godt som stille, ikke angreb andet end selve Huset, hvis Søndre Del er lejet indtil hendes Mand og hvis Nordre Del ejes af Husmand N. S. Nielsen.Afhørte sad ved anførte Tid i deres lille Have som mod Nord begrænses af et lille Udhus som hører til N. S. Nielsens lejlighed, i dette Hus var 2 dele af Indervæggen ?? falden ned saaledes at hun fra sin Have kunde se lige ind i Huset. Afhørte sad i sin Have med Ryggen mod Udhuset da hun paa engang følte en pludselig Varme paa den ene Kind, og da Solen ikke kunde skinne, hvor hun sad, vendte hun Hovedet for at se, hvad Grunden kunde være til den pludselige Varme, og saa hun da igjennem Udhusets nedfaldne Tag, at der var Ild i et inde i Udhuset liggende liggende Knippe Halm der stod i lys Lue. Hun tog strax en Spand Vand og kastede paa den brændende Halm, men da hun samtidig opdagede at Ilden allerede havde fænget oppe i Taget løb hun ud paa Gaden for at tilkalde Hjælp, da hun omtrent et Quarter forinden havde set N.S. Nielsens kone forlade Huset, men da hun kom forbi den Ende, som Nielsens beboede, hørte hun et Barn skrige inde i Lejligheden, og da hun derefter igjennem Vinduet saa at Nielsens 6 aarige Dreng laae paa Gulvet henne ved Indgangsdøren og græd, saa forsøgte hun at komme ind til ham, men da Indgangsdøren var lukket i Laas, aabnede hun et paa klem staaende Vindue og fik ham derpaa ud af Huset.
Afhørte tog derefter noget af sit Sengetøj der var ude for at blive solet, og da der nu var kommet en del Folk tilstede gik hun , som er højt frugtsommelig, bort fra Brandstedet for at opsøge sine egne Børn. Afhørtes Mand rejste i Lørdags til Aarhus, og da de ikke har noget af deres Tøj assureret, lider de et ikke ringe Tab ved Ildebranden.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.
Derefter fremstod Husmand Niels Søren Nielsens hustru Kirsten Marie f. Lam der vidste at bemærke at hendes Mand ejer og beboer den Nordre Del af det afbrændte Hus, forklarede at hendes Mand i gaar lige fra Morgenstunden var ude at sejle kom han først Hjem i gaar efter kl. 7, altsaa et Par Timer efter at deres Hus var Nedbrændt. De har 2 Børn, hvoraf den ældste Niels Anton er 6½ aar gl., medens den yngste kun er 8 Maaneder. Den ældste Dreng gaar i Skole og var som sædvanlig i Skole fra 1 til 3 i gaar Eftermiddags, og da han kom fra Skole kl. 3 løb han ud paa gaden og legede. Kl. omtrent 4 ¼ forlod Afhørte sit Hus medtagende sit lille Barn for at besøge nogen af sin Familie, der boede i den anden Ende af Byen.Som sædvanlig aflaasede hun Gadedøren indvendig fra og forlod Huset gjennem Kjøkkendøren. Da hun kom ud paa Gaden saa hun sin ældste Søn løbe ude paa Gaden, og hun sagde da til ham, hvor hun gik hen, men tog ham ikke med sig. Omtrent 3 Quarter efter fik hun Underretning om at der var Ild i deres Hus, og da hun derefter løb Hjem, stod Huset og Brændte, men var endnu ikke falden tilsammen. Noget fra det brændende Hus gik hendes ældste Søn og græd, og da hun spurgte ham , hvorfor han græd og om han havde stukket Ild paa Huset, forklarede han strax uforbeholdent, at han havde revet Svovlstikker af og slængt dem i Halmen i Udhuset, og at han derefter, da han saae at det brændte, løb ind i Stuen, og at han, da han ikke kunde komme ud af Døren, der var Tillaaset, havde givet sig til at skrige. Svovlstikkerne stod i en af de sædvanlige Æsker paa en Tallerkenrække ude i Kjøkkenet i en højde af ca 1½ Alen fra Gulvet. Hun erkjender, at hun tidligere flere Gange har set Drengen tage efter Svovlstikkerne, men hun har da tage dem fra ham og forbudt ham at tage Svovlstikker, men hun har alligevel undladt at sætte Svovlstikkerne paa et Sted hvor Drengen ikke kunde naae dem. Den Del af Huset, som hendes Mand ejer er forsikret for 380 kr. og deres Indboe for 1050 kr.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.

Derefter fremstod Drengen Niels Anton Nielsen, der er født den 28. November 1874 og forklarede derefter uforbeholdent, at han i gaar Eftermiddags, da han saae sin Moder forlade Huset, gik ind i det for at faae fat i en Svovlstik, for at kunde rive den af, og at han gik ud i Kjøkkenet, hvor han staaende paa Gulvet tog en Æske Svovlstikker fra Tallerkenrækken. Med denne Æske gik han ud i Udhuset, hvor han vidste der laa et Knippe Halm, for at more sig med at se Halmen brænde. Han rev kun en Svovlstik af, og med den fik han strax halmen til at brænde, men da Halmen blussede op, blev han bange og gik ind i dagligstuen for at forlade Huset igjennem Gadedøren, men da denne var lukket i laas, blev han bange for at indebrænde og smed sig paa Gulvet, idet han gav sig til at skrige af alle Kræfter og derpaa blev han hjulpet ud af Huset af Naboersken.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.

Derefter fremstod Brandfogedens Assistent Gaardmand Mikkel ?? af Nordby, som forklarede at han, da Brandfogeden ikke strax var tilstede, tog Commandoen paa Brandstedet, hvor han indfandt sig strax efter, at Ilden var begyndt.Ilden var endnu ved hans tilkomst begrænset til det lille Udhus, men strax efter brændte Ilden over hele Stuehuset. Det kunde tydeligt ses, at Ilden var begyndt i Udhuset og ligesom Husmand Nielsen saasom de Brandlidte alle ere bekjente for skikkelige og ordentlige Folk, saaledes er der ingen Tvivl om, at Ilden er opstaaet saadan som Drengen Niels Anton har forklaret. Da det var ganske stille lykkedes det at forhindre Ilden i at udbrede sig videre.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.

Derefter fremstod Brandfogeden Gaardmand S. Skrædder af Nordby, der vidste at bemærke, at det sidste Brandsyn i det afbrændte Hus blev foretaget den ?, og at der ingen Mangler fandtes ved Huset.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.

Sognefogeden i Nordby Gaardmand Rasmus Kornmaaler fremstod og forklarede, at han har kjendt Drengen Niels Antons Forældre i mange Aar og kan give dem det bedste Skudsmaal, og at han ikke er i Tvivl om at Ilden er kommen paa den af Drengen f
orklarede Maade.

Oplæst og vedkjent af Afhørte.
Forhøret udsat og Retten hævet. 
Nielsen, Niels Anton (I00969)
 
7
Navneforandring fra Dagmar Pech til Dagmar Bech … af 15. Maj 1935 fra familieforvaltningen i Prag. 
Bech, Dagmar (I01300)
 
8 -
Dannebrogsmænd.
Fra 1808 blev Dannebrogsmændenes Hæderstegn i praksis tildelt som påskønnelse for en indsats, som ikke kvalificerede til laveste grad (Ridderkorset) af Dannebrogordenen, men det udviklede sig hastigt til også at blive en tillægsudmærkelse. Fra 1812 (kgl. åbent brev af 18. januar) kunne Dannebrogsmændenes Hæderstegn således også tildeles dem, som allerede havde fået Dannebrogordenen. I praksis fungerede Dannebrogsmændenes Hæderstegn da som en grad mellem riddergraden og kommandørgraden i Dannebrogordenen. Situationen var dermed den, at Hæderstegnet både fungerede som en selvstændig udmærkelse, der typisk givet til embedsmænd af lavere rang, f.eks. sognefogeder, overlærere, stationsforstandere, rådmænd, postmestre, fyrpassere etc., og som en tillægsudmærkelse i Dannebrogordenen. Desuden blev Ordenskapitlets medlemmer tildelt Dannebrogmændenes Hæderstegn. 
Ottesen, Rasmus (I00677)
 
9 .
Sognefogeder
Sognefogeden var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen.
Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet.
Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog.
Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til -­- og afgangslister.
Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. 
Ottesen, Rasmus (I00677)
 
10 .
Sognefogeder
Sognefogeden var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen.
Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet.
Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog.
Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til -­- og afgangslister.
Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. 
Bunk, Peder Kristian (I01422)
 
11 1747-1747? Rasmusdatter, Kirsten (I00353)
 
12 Aar 1868 den 11. Oktober anmeldtes at Murer Christen Olsen af Besser er afgået ved Døden, efterladende sig hustru ?? Barn samt 4 umyndige ?? ?? vil ansøge Amtet om Tilladelse til at forblive hensiddende i uskiftet Bo Olesen, Christen (I00166)
 
13 Aarhus Stiftstidende den 17. Januar 1921

Dræbt under Gruset.
En Ulykke i Hylke.

En arbejdsmand Anders Nielsen fra Bryrup var i Formiddag ved halv ni tiden
beskæftiget med udgravning i en Grusgrav ved Hylke Station. Under Arbejdet
hermed styrtede pludselig en del af Gruset sammen, og de styrtende Grusmasser
begravede Manden og klemte ham samtidig ind mod en Jernbanevogn, han læssede
gruset i.
Tililende Folk fik den stærkt kvæstede Mand gravet frem. Jernbanelægen Berg-Hansen,
Skanderborg ankom hurtigt i Automobil til Stedet, men faa minutter efter udaandede
Arbejderen.
Hans Brystkasse var knust og Rygraden stærkt beskadiget.
Han var 32 Aar, Gift og havde 3 Børn.
Om Grunden til Grusgravens sammenstyrtning er der endnu intet oplyst 
Nielsen, Anders (I01075)
 
14 Adam Pedersen fik tilnavnet Lam efter sin far Peder Christiansen Lam. Han blev født i 1801 i Onsbjerg sogn på Samsø. Desværre findes kirkebogen først fra 1814, så det der ligger tidligere end dette årstal er det meget svært et finde noget om, der resterer naturligvis skifteprotokollen og folketællingerne fra området, men de kan ikke gøre det ud for en kirkebog hvor alle familie begivenheder blev nedskrevne. I følge sørullen, der svarer til lægdsrullen, for Samsø, fik Adam söepatent i 1818. En form for en søfartsbog. Samme år flyttede han til Nordbye, han var da 17 år og tjenestedreng. Adam blev gift første gang i en tidlig alder. Han blev gift tre gange ialt.
Adams første kone døde i 1833 og efterlod ham med 6 børn. For at klare dagen og vejen giftede han sig igen. Dette ægteskab førte ikke til nogen lykke og Adam blev separeret efter mange skriverier.
Her følger korrespondancen med myndighederne:

Udskrivt.
af Samsøe Birks Forligelses Commisions Protokol.
Aar 1836 den 3 Julii blev paa Ørnslund af Ind... Knudsen allene i Birkedommer Bays Forfald holdet Forliigelses Commision paa Samsøe, hvor da følgende sag blev foretaget.-
For Commisionen mødte, efter frivillig Overenskomst, Ægtefolkene huusmand Adam Pedersen og Ane Elisabeth Jensdatter af Nordbye, har begiæret at Deres gjensidige Erklæring maatte værde modteget i Anledning af at de ikke kan forliges allene sammen og derfor ønsker at erholde Skildsmisse fra Bord og Seng.- Sognepræstens attest om at den befalede gejstlige Mægling er foretaget blev foreviist. Begge Ægtefolkene erklærede, at det var Deres Ønske at erholde adskillelse som følge af at de gjensidigen havde Utilbørlighed for hinanden.- De havde ingen Børn avlet sammen og det ubetydelige fælles boes Eiendele havde de selv delt sig imellem, saaledes at de i saa henseende ingen fordring har paa hiinandre.- Da Commisionen ikke kunde tilvejebringe forlig imellem disse Ægtefolk til at leve tilsammen, og ingen tviste findes imellem dem angaaende delingen af deres fælledes boe, saa blev sagen igjen hævet for Commisionen i .... den af ægtefolkene gjorte gjensidi
ge erklæring af den underskrevne som forbindende.
Adam Pedersen Ane Elisabeth Jensdatter
Afskrivtens Rigtighed bekræftes.

Nordbye paa Samsøe, den 9. September 1839.
Husmand Adam Pedersen, af Nordbye paa Samsøe ansøger allerunderdanigst om, at faae sit med Fruentimmeret Ane Elisabeth Jensdatter indgaaede Ægteskab aldeles ophævet.
Som ...
Allerunderdanigst
Peter Michelsen
Kirkesanger og Skololærer
i Nordbye Sogn paa Samsøe.

Til Kongen
I April 1833 mistede jeg ved Døden min første Kone, som efterladning, der beboer et lidet jordløst Huus,i yderst trængende Omstændigheder, med 4 uforsørgede Børn, af hvilke det yngste kun var 5 uger gammelt da moderen døde. Med megen Besværlighed slog jeg mig nue kummerligen igjennem indtil i October 1834, da jeg, for at skaffe mine Børn bedre Pleie, indlod mig i Ægteskab med Fruentimmeret Ane Elisabeth Jensdatter. Om den ulyst til at være mine Børn af første Ægteskab i Moders Sted, hvilken bemeldte min Kone, Ane Elisabeth Jensdatter udviiste kort efter at vi er bleven forenede i Ægteskab, blev jeg fuldeligen overbevist, da hun i October Maaned 1835, medens jeg var i Tærskertjeneste paa Thunøe, uden mit Vidende og min Vilje forlod Huus og Børn og rejste til Jylland. Efter hjemkomsten fra denne Reise, som varede omtrent i 3 Maaneder, indfandt hun sig ikke i mit Huus, men erkente, at hun ønskede vort Ægteskab ophævet. Ved Tvang at bringe hende til at opfylde sin Pligt, som moder for mine Børn, anseer jeg ikke vaadeligt for Børnenes skyld, og jeg antog saaledes hendes forslag om Seperation, i haab om, at det kunde lykkes mig, efter 3 Aars adskillelsefra Bord og Seng, at erholde allern
aadigstTilladelse til at indgaae nyt Ægteskab. At jeg ikke efter det først indgaaede forlig søgte Seperationsbevilling, skete af uvidenhed fra min side om, at saadant var fornødent.
Siden min kones ovenfor anførte Reise i August 1835 have vi levet fuldkomment separerede fra Bord og Seng.Da der nu tilbyde sig for mig nyt Ægteskab med en huusmandsenke her af Sognet, hvorved min og mine Børns kummerlige forfatning meget v
ilde forbedres, vover jer allernaadigst at bønfalde DeresMagistrat om allernaadigst Tilladelse, at faae mit med Ane Elisabeth Jensdatter indgaaede Ægteskab aldeles ophævet!
Allernaadigst tillader jeg mig, at lade denne min allerunderdanigste Ansøgning, som efter min Begjæring er paategnet af min Sognepræst, ledsages af verificerede udskrifter af Samsøe Birks Forligelsescommisions Protokol.
allerunderdanigst.
Adam Pedersen
Idet jeg paa Embedsvegne bevidner, at alt i ovenstaaende Ansøgning er fuldkomment overensstemmende med Sandhed, samt at, Supplikanten stedse har udmærket sig ved en retskaffen Vandel i Menigheden, vover jeg allerunderdanigst at bede, at Deres Magistrat allernaadigst.

Aar 1839 den 16´ November mødte ægtefolkene Huusmand Adam Pedersen af Nordbye og hustru Ane Elisabeth Jensdatter paa Samsøe Grevskabs Skrivestue paa Ørnslund hvor af andragende paa besidderen af Grevskabet Samsøes vegne som ..mand den befalede verdslige mægling blev prøvet mellem foranførte ægtefæller, i anledning af at de agte at ansøge om allernaadigste Bevilling til deres ægteskabs aldeles ophævelse. Jeg forsøgte med ihærdige formaninger at formaae Adam Pedersen og hustru til at for... deres ægteskabelige samliv, men de erklærede sig hertil aldeles utilbørlige formedelst en fuldkommen Uoverensstemmelse imellem deres Tænkemaade og gemytter. Mæglingsforsøget blev saaledes hævet som frugtesløs og Parterne d
imittrede. Saaledes paa... under min haand og Grevskabets segl.
Datum est ...
Paa hans .. Greve af Dannenskjold Samsøes Vegne

2. Departement Registrant 1839 no. 40.
No. 781, side 379.
Husmand Adam Pedersen, bevilling til ægteskabs ophævelse med hans hustru Ane Elisabeth Jensdatter, og at han maa indgaae nyt ægteskab.
Christian den ottende gjøre vitterligt: Husmand Adam Pedersen af Nordbye på vort land Samsøe har ifølge en med Samsøe Birks lovlige Forligelsescommision den 3. Juni 1836 indgaaet forening, har levet separeret fra sin hustru Ane Elisabeth Jensdatter, har for os allerunderdanigst andraget at den uoverensstemmelse i Tænkemåde, som bevirkede deres Seperation, endnu vedvarer, og at de derfor ikke kunne leve lykkeligt sammen. Da disse ægtefolk have levet separerede over 3 Aar, og ikke uagtet de Bud som indeholdes i Forordningen af 18. October 1811,saavel som den allerhøiste Resolution af 22. Januar 1796 ere opfyldte, ere at formaae til at leve sammen, samt da Manden have godtgjort at have ført en anstændig Vandel, saa ville vi efter hans derhos allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjæring,samt den af os Elskelig Besidder af Grevskabet Samsøe derover afgivne Erklæring, allerunderdanigst have bevilget og tilladt, saa og herved bevilge og tillade at Æ
gteskabet mellem bemeldte Adam Pedersen og Ane Elisabeth Jensdatter maa være aldeles ophævet, og at Manden maa indgaae andet lovligt Ægteskab.
Forbydende m.m.
Givet i vor kongelige Residensstad Kiøbenhavn den 19. December 1839

Brev af 8. Februar 1840 til Kongen.
Nordbye paa Samsøe den 8. Februar 1840.
Adam Pedersen, husmand i Nordbye paa Samsøe ansøger allerunderdanigst om: at den af Det Konhelige Danske Cancellie, under 19. december 1839, udfærdigede allerunderdanigste Bevilling, om Ophævelse af Ægteskabet mellem ham og hans hustrue m.v., maa allernaadigst vorde ham meddelt uden betaling, paa Grund af hans Fattigdom, om hvilken Sognepræstens Vidnespyrd paa Ansøgningen er meddelt.

Til Kongen.
Allernådigste Konge! Jfr. Øvrigheden blev det den 1. i denne Maaned forkyndt for mig: at en af mig indgiven allerunderdanigst Ansøgning, om Ophævelse af Ægteskabet mellem mig og min hustru Ane Elisabeth Jensdatter, og om Tilladelse for mig til at indgaae nyt Ægteskab, allernaadigst er bleven bønhørt, samt at den af Det Kongelige Danske Cancellie i denne Anledning, under 19. December 1839 udfærdigede Bevilling, af mig skal indløses med 16 Rdl 80 v. Sølv.
Allerunderdanigst vover jeg at bede Deres Magistrat: at jeg paa Grund af min store Fattigdom, allernaadigst maa erholde den ovenfor nævnte Bevilling, uden at erlægge det for samme fastsatte Gebyr.
Idet jeg herved allerunderdanigst fremsender min Sjælesørgers Vidnespyrd om mine trange Kaar, beder jeg allernaadigst om Deres Magistrats allernaadigste Bønhørelse.
Nordbye paa Samsøe
den 8. Februar 1840
Allerunderdanigst
Adam Pedersen.

Nordbye paa Samsøe, den 9. September 1839.
Husmand Adam Pedersen, af Nordbye paa Samsøe ansøger allerunderdanigst om, at faae sit med Fruentimmeret Ane Elisabeth Jensdatter indgaaede Ægteskab aldeles ophævet.
Som ...
Allerunderdanigst
Peter Michelsen
Kirkesanger og Skololærer
i Nordbye Sogn paa Samsøe.

Aar 1839 den 16. November mødte ægtefolkene Huusmand Adam Pedersen af Nordbye og hustru Ane Elisabeth Jensdatter paa Samsøe Grevskabs Skrivestue paa Ørnslund hvor af andragende paa besidderen af Grevskabet Samsøes vegne som ..mand den befalede verdslige mægling blev prøvet mellem foranførte ægtefæller, i anledning af at de agte at ansøge om allernaadigste Bevilling til deres ægteskabs aldeles ophævelse. Jeg forsøgte med ihærdige formaninger at formaae Adam Pedersen og hustru til at for... deres ægteskabelige samliv, men de erklærede sig hertil aldeles utilbørlige formedelst en fuldkommen Uoverensstemmelse imellem deres Tænkemaade og gemytter. Mæglingsforsøget blev saaledes hævet som frugtesløs og Parterne d
imittrede. Saaledes paa... under min haand og Grevskabets segl.
Datum est ...
Paa hans .. Greve af Dannenskjold Samsøes Vegne

Ved ærbødigst at fremsende den i Birkedommer Bays vedlagte Skrivelse anmeldte Ansøgning, som Huusmand Adam Pedersen i Nordbye paa Samsøe erholder om, at den for ham under 10. December f. aar igjennem det høie Collegium udfærdigede bevilling til ophævelse af Ægteskabet mellem ham og hustru m.m. maa blive ham meddelt uden betaling, tillader jeg mig lige ærbødigst at melde, at jeg da hans fattigdom tilstrækkelig er godtgjort ved den Ansøgningen paategnede Præsteattest, intet imo
d det saaledes Ansøgte findes at erindre.
Holbæk Amts Contor 21. Februar 1840
Det Kongelige Danske Cancellie.

Jeg giver mig hermed den frihed at indsende til det danske Collegium en allerunderdanigst Ansøgning med 4 Bilage fra Huusmand Adam Pedersen i Nordbye om at Ægteskabet med hans hustru Ane Elisabeth Jensdatter maa vorde aldeles ophævet og tilladelse forundes ham til at indgaae nyt Ægteskab. Vel have de paagieldende Ægtefolk ikke i sin tid iagttaget at erhverve øvrighedens Bevilling til at leve separerede i henseende til Bord og Seng: men da forsømmelsen heraf ifølge de oplyste Omstændigheder maa antages at hidrøre fra en fuldkommen ignoratia juris hos disse lidet oplyste Almuefolk, samt da foreening dog er vedtagne af dem ved Forligelses-Commisionen den 3. Juni 1836, om at leve separerede, siden hvilken undtagelse følgelig mere end 3 Aar nu ere forløbne: saa til det formaantlig i følge den kongelige allernaadigste Resolution af 22. October 1813 staar i det kongelige Danske Collegiums Magt at kunne ad mandatum meddele den ansøgte bevilling til Ægtes
kabs ophævelse, til hvilken Naadesbevisning jeg i Sagens oplyste Omstændigheder finder al anledning til at anbefale Supplikanten.
Gisselfeldt den 28. November 1839
ærbødigst
Danneskjold Samsøe

Afskrift af Grevskabet Samsøes Forligelses Kommisjons Protocol.
Aar 1839 den 5. Juli blev Forligelseskommision holdet paa Ørnslund, hvor da blev foretaget Sagen:
No 89.. Ægtefolkene huusmand Adam Pedersen af Nordbye og kone Ane Elisabeth Jensdatter af Toftebjerg.som ifølge et under 3. Juni 1836, for Grevskabet Sammsøes Forligelseskomission indgaaet forliig og efter at den Be... præstlige Mægling forinden havde været prøvet, senere have levet adskilte. Da det femdeles er disse Ægtefolks Ønske at Deres Skilsmisse fuldbyrdes med H.M. Kongens forventede allernaadigste Tilladelse, til Ægteskabets aldeles ophævelse, og da det i denne anledning have mødt for hans nuværende og hendes forrige Sjælesørger Pastor Heegaard i Nordbye, hvis attest for at den paabudne gejstlige Mægling til Ægteskabets fortsættelse af ham forgjæves er foretaget, blev fremlagt , forsøgte Commisionen at formaae Ægtefolkene til atter at leve samlede. Saaledes som med forliget af 3. Juni 1836 bemærket, opgive Parterne gjensidigen og er det ikkun deraf fælles Ønske, hvilket da med deraf... her i Protokollen bekræfte, at der maa forundes Dem Tilladelse til deres Ægteskabs fuldstændige ophævelse uagtet at de ikke, af mangel paa Kjendskab til Lovgivningens Bestemmelser have erhvervet Bevilling, til at leve Separeret i henseende til Bord og Seng, men ansete det ovenfor paaberaabt
e Forlig som tilstrækkelig Legitimation til Deres uafbrudte i 3 Aar stedfundne Seperation
Adam Pedersen-- Ane Elisabeth Jensdatter

Christian d. 8,de
G.v.etc. huusmand Adam Pedersen, af Nordbye, paa vort Land Samsøe, der ifølge en med Samsøe Birks Forligelses Commisjon den 3. Junii 1836 indgaaet Forening have levet separeret fra sin hustru Ane Elisabeth Jensdatter,har for os allerunderda
nigst andraget, at den uoverensstemmelse i deres Tænkemaade som bevirkede deres Separation,endnu vedvarer og at de derfor ikke kunne leve lykkeligt sammem. Da disse Ægtefolk have levet separerede over 3 Aar, og ikke, uagtet de Bud, som indeholdes i For. af 18 October 1811, saavelsom den allerførste Resulotion af 22 Januar 1796, ere opfyldte, ere at formaae til at leve sammen, samt da Manden har godtgjort, at have ført en anstændig vandel, saa ville vi efter hans derfor allerunderanigste gjorte Ansøgning og Begjæring samt den af Os Elskelig Besidderen af Grevskabet Samsøe derover afgivne Erklæring allernådigst have bevilget og tilladt, at Ægteskabet mellem bemeldte Adam Pedersen og Ane Elisabeth Jensdatter maa være aldeles oplyst, og at Manden maa indgaae andet lovligt Ægteskab.
Forbydende etc.

Til Forligelsescommisionen for Grevskabet Samsøe.
Igaar mødte hos mig huusmand Adam Pedersen af Nordbye og hans kone, Ane Elisabeth Jensdatter, hvilke, under 3die Junii 1836, ved Grevskabet SansøesForligelsescomission, havde indgaaet Forening om at leve adskilte. -- Ethver forsøg paa at tilveiebringe Forlig mellem disse Ægtefolk, og at formaae dem til at føre et ægteskabeligt samliv,overeensstemmende med christendommens fordringer og det høitidelige løfte de havde aflagte, var uden virkning. Begge erklærede med bestemthed, a
t de ingensinde vilde leve i ægteskabelig forbindelse med hinanden, men at de derimod begge ønskede deres ægteskabs aldeles Ophævelse.
Adam Pedersen som uafbrudt har opholdt sig i Nordbye Sogn siden 3die Junii 1836 har i den tid ført en i enhver henseende christelig Vandel. Ane Elisabeth Jensdatter, som i hele Seperationstiden har opholdt sig udenfor Nordbye Sogn, førte u
nder sit ophold her i Sognet en upaaklagelig Vandel.
Nordbye Præstegaard den 2den Julii 1839.
A. Heegaard
Sognepræst.

Allerunderdanigst Erklæring.
Supplikanten Adam Pedersen, huusmand i Nordbye, befinder sig i meget fattige omstændigheder, da han med Gjæld paa et jordløst hus, har tvende skolepligtige Børn at forsørge. Allerunderdanigst mener jeg derfor at bede at Deres Majestæt aller
naadigst ville bønhøre hans allerunderdanigste Ansøgning.
Nordbye Præstegaard den 8de Februar 1840
Allerunderdanigst
A. Heegaard
Sognepræst for Nordbye Menighed.

I hosfølgende mig til Erklæring og videre Indsendelse leverede Ansøgning anholder huusmand Adam Pedersen af Nordbye her paa Øen allerunderdanigst om, at en for ham udfærdiget Kongelig allernaadigst Bevilling, hvorved Ægteskabet mellem ham o
g hans hustu Ana Elisabeth Jensdatterer er aldeles ophævet, maae blive ham forundt aldeles gratis og at han saaledes maae fratages for at erlægge det for slige Bevillinger bestemte og ham affordred Gebyr.
Supplikantens uformuenhed der er bevidnet af hans sognepræst og som ligeledes er mig bekjendt, er jeg overbeviist om vil gjøre ham det meget trykkende at 'udrede' det Gebyhr 16 Rdl og 80 Sk Sølv der er ham affordret.
Med hensyn hertil vover jeg underdanigst at anbefale anmeldte Ansøgning til Dem. 
Pedersen, Adam (I00216)
 
15 Adolphine boede flere steder i området omkring Thisted.Som tjenestepige flyttede hun mange gange, og efter giftermålet med Mathias, der var Skomager har det sikkert været det problem som alle håndværkere havde, at de måtte flytte efter arbejdet.
Adolphine var også Gjordemoder som det hed dengang. Betegnelsen betød oprindelig, at det var hende der svøbte barnet. Jeg ved ikke hvordan hun blev Jordemoder på dette tidspumkt, om hun havde en godkendelse eller uddannelse bag sig. Det vil jeg prøve at se nærmere på.

I 1933 var hun blevet 18 år og kom hun ud at tjene som det var skik og brug. Hun forlod Løgsted den 1. November 1833 og rejste til Løgstør. Opholdet her var kortvarigt, for samme år ankom hun til Nykøbing Mors. Folketællingen fra 1834 fortæller at hun var i huset hos Sognepræst Peter Lauerberg i Nykøbing. I 1838 rejste Adolphine videre til Thisted og ankom hertil i 1839. Folketællingen fra 1840 viser at Adolphine var 23 år og tjenestepige i huset hos Konsul og Strandingskommisær William Ibsen.
Den 24. oktober 1840 blev hun gift i Thisted Kirke med Skomager Mathias Rasmussen der kom fra Assens. Samme år flyttede parret fra Thisted til Ydby sogn. Folketællingen fra 1845 viser at parret boede i Ydby. Mathias var 31 og Adolphine var 29 år gammel. I 1845 fortæller folketællingen at Adolphine og Mathias stadig boede i Ydby, de havde to børn, begge piger. Det var Hansigne på 5 år og Johanne Petrea på 1 år. Den 6. November 1850 flyttede familien fra Ydby til Vestervig, familien var nu forøget med Andreas der var 7 dage gammel. Parret boede i Vestervig indtil 5. Maj 1857, hvorpå de flyttede til Hvidbjerg. Familien bestod på dette tidspunkt foruden Mathias og Adolphine af Johanne Petrea på 13 ½, Hans Christian på 10, Andreas på 7 og Kirstine på 3 år.
I oktober 1857 flyttede familien videre, denne gang til Sjørring. Mathias var nu 48 og Skomager i Tygstrup, Adolphine var 42 og Jordemoder. I folketællingen fra 1860 boede Mathias og Adolphine i Dollerup ved Sjørring sammen med fire børn. I folketællingen fra 1870 var Mathias 59 år Skomager fra Svendborg og 54 år.
Adolphine var Gjordemoder født i Ålborg amt. Desuden havde de børnene Kirstine på 15, Hansigne på 29 samt Jens Jensen på 2 år boende. Jens må være Hansignes barn.
Adophine døde den 3. December 1877 og blev begravet den 11. December på Sjørring Kirkegård. Adolphine døde af kræft og blev 62 år. 
Andersdatter, Adolphine (I01264)
 
16 Agnes blev født i 1886 boede hjemme til omkring 1922. I folketællingen fra Underup/Torp i1925 ses, at Agnes er gift med Peter Nielsen Hansen fra Løsning i Vejle amt. Senere flyttede parret til Hansted ved Horsens, men jeg har ikke fundet mere om parret.
Parret var Barnløse. 
Pedersen, Agnes Karoline (I00127)
 
17 Agnes var gift. Ægteparret var barnløst. Schønning, Agnes Aleksandra Fris (I664)
 
18 Aksel Børge Richardt Dhiin blev født i 1922 i Horsens. Aksel begyndte som sine brødre at arbejde hos Jens Løgstrup i Gantrup. Aksel blev i 1939 gift med Elna Skou. Aksel døde i 1988. og Elna i 1999. Elstad, Aksel Børge Richard (I00021)
 
19 Aksel Pedersen blev født i Vestbirk i 1916. Han arbejdede i starten i Landbruget, blandt andet på Bornholm. Under krigen arbejdede han i Brunkulslejerne i Vestjylland. Ligeledes har han arbejdet murerarbejdsmand og tekstilarbejder. Han blev i 19xx gift med Ruth Jensen. Parret boede i Herning og fik to børn. Aksel døde i 1998 i Herning. Pedersen, Aksel (I00066)
 
20 Albrect Johannes Olsen blev født i Besser sogn på Samsø i 1815. Hans forældre var husmand Ole Albrektsen og Dorthe Marie Johannesdatter. Han blev konfirmeret i 1815, ligeledes i Besser. I 1839 blev ungkarlen Albrect Olsen gift med pigen Karen Sørensdatter. Folketællingen fra 1840 fortæller, at Albrect og Karen begge var 26 år. De havde Karens mor Maren Mikkelsdatter på 69 år boende. Samme år i November blev sønnen Ole Søren født. To år senere kom min tipoldefar Jens Kleis Albrektsen til verden. I 1845 fik de datteren Dorthe Marie. Folketællingen i 1845 fortæller, at Albrect Olsen var daglejer. I 1848 så datteren Marie dagens lys. I 1850 var der igen folketælling. Denne gang siges det at Albrect nu var 36 år. Ud over fire børn boede Karens mor Maren stadig hos dem, hun var nu 77 år gammel, hun døde få uger efter folketællingen. I 1852 døde Karen og Albrect blev enkemand. Tre år senere blev Albrect Olsen, der nu var 40 år, gift med pigen Ane Gylling der var 31 år. Ægteskabet varede kort for året efter i 1857, døde Albrect Olsen i en alder af 42 år.

Fra Skifteprotokollen for Samsø.
År 1857 den 21. Marts anmeldte husmand Christian Olesen af Besser, at hans broder husmand Albrekt Olsen også Besser, 42 år gammel igår den 20. ds. ved døden er afgået. Den døde efterlader sig 4 umyndige børn, nemlig 2 sønner og 2 døtre, han avlede i et foregående ægteskab. Med den efterlevende enke der ønsker at hensidde i uskiftet bo som er ubetydeligt og så at sige at ingen værdi, med hendes stedbørn, har den afdøde ikke samavlet børn.
sign. Christian Olesen 
Olesen, Albrect Johannes (I00147)
 
21 Albreth Johansen havde tilnavnet Rauch. Det vil sige at han optrådte under begge navne, så det kan sommetider give problemer. Albreth må være født omkring år 1744. Ifølge hoved sørullen for Samsø i 1803 var beboer Albert Johansen Rauch 59 år, og var født i Jylland. men der fortælles ikke ikke hvor i Jylland. I folketællingen i 1787 var Albreth 38 år. Han var gift med Karen Olesdatter der var 32 år. De havde to børn hjemme. Det var Ane på 4 år og Ole på 2 år. Den ældste søn Johan der nu var 8 år var ikke med i optællingen. I folketællingen stod Albreth anført som skoleholder. I Nygårds seddelarkiv står der at han læser for børn. I 1789 blev sønnen Jens født, og i 1795 datteren Dorthe. I 1810 sælger Albreth sit hus ifg. Samsø Gods' skøde- og panteprotokol. i februar 1811 anmeldes Albrekts død til skifteprotokollen, som arving er indsat sønnen Jens Nielsen. Rauch, Albret Johansen (I00154)
 
22 Alma Marie blev født i 1883 i Torp. I 1908 blev hun viet i Underup kirke til Ingvar Tjelle Hansen fra Hodsager sogn. Ingvar var ved giftermålet møllersvend på Ørnstrup Mølle, her var han en overgang brødkusk for møllen. De boede flere forskellige steder, indtil de omkring 1920 flyttede til Holstebroegnen. Parret fik 12 børn. Pedersen, Alma Marie (I00126)
 
23 Anders drev Smedeforretning i Hillerslev frem til sin død i 1985. Han stod i lære hos Smedemester Gustav Jensen i Hillerslev. Gustav døde den 5. November 1935 i en alder af 34 år. Det var midt i Anders' læretid hvilket betød, at han flyttede til Gustavs bror der var Smedemester i Hunstrup. Anders stod her læretiden ud. Se billedet fra Hunstrup Smedie. Andreasen, Anders Bunk (I01289)
 
24 Anders gik i skole i Hillerslev i en periode inden han fik ophold på De Kellerske Anstalter i Brejninge. Madsen, Anders Kjær Færgegaard (I01284)
 
25 Anders Nielsen havde aftjent sin værnepligt ved dragonerne i Randers, han deltog i alle tre krigsår 1848-1850. Han kom helskindet hjem og da han døde 97 år gammel i 1919, blev han nævnt som en af de sidste veteraner fra denne krig. Det er Anders og Karoline der overtog aftægtsforpligtelserne for Karolines mor Gabrielle, da hun i 1853 blev gjort umyndig og til hun døde i 1855.
Ifølge afgangslisterne fra Underup kirkebog flyttede Karoline og Anders til Tyrsted, da han vendte hjem fra krigen. Ifølge tilgangslisterne flytttede de igen til Torp i foråret 1853, da fæstedes Anders af Hansted Hospital til den ejendom matr. Nr. 15, samme ejendom som Gabrielle og Anders Rasmussen fik i fæste, da de ankom til Torp i 1819.
Fæstebrevet er underskrevet i 1853. Efter syv år købte Anders ejendommen til selveje, det var i 1860. 
Nielsen, Anders (I00174)
 
26 Andreas Rasmussen og Karen Nielsen Kjær havde overtaget gården i 1883 fra Karens forældre, og boede her til 1923, hvor de afhændede gården til datteren Adolfine og svigersønnen Martin Andreas Jepsen Skjøt.

Kjelstrupvej 31, Matr. Nr. 3a
Christen Kjær, også kaldet Chr. Ramme, fra Hanherred var Fæster af gården før 1740. Hans kone var Maren Christensdatter fra Kjelstrup, så måske var det hendes far, som havde haft gården i fæste før. Christen Kjær og Maren Christensdatter fik tre børn, men allerede den 17. januar 1759 døde Christen Kjærs kone, 55 år gammel.
Han blev gift igen tre år senere med Maren Larsdatter (Lars skomagers datter fra Kjelstrup).
Christen Kjær døde to år senere, og sønnen Christen Christensen Kjær overtog fæstet efter sin far. Moderen Maren Larsdatter blev boende i aftægt til sin død. Ungkarl Chr. Christensen Kjær og pige Maren Mon Jensdatter blev viet 1792 i Hillerslev kirke. Maren Mon Jensdatter døde i 1811.
Gården var på auktion 1827. Lars Skomager og Michel Larsen var højst bydende med 550 rigsdaler. Det må være farnilien, som reddede Chr. Kjær, da han blev boende og tilbagekøbte gården 1835. I 1841 solgtes gården til sønnen Niels Christensen Kjær, mens Christen Kjær og kone blev boende på aftægt til deres død. Han døde 1849. Hun døde 1855.
l 1858 nedbrændte gården. Stuehuset var totalt nedbrændt.
Der blev bygget nyt Stuehus, sikkert det samme som står endnu og dermed det ældste hus i Kjelstrup. Man siger branden var påsat, men da det var i juli måned, kunne det lige så vel være lynnedslag.
Ved folketælling 1860 boede Niels Christensen Kjær og Dorthe Marie Thomasdatter på Gården. Ved folketællingen 1880 var det stadig Niels Kjær, som var ejer af Gården.
I 1883 afhændede Niels Christensen Kjær gården til sin datter og svigersøn, Karen Nielsen Kjær og Andreas Rasmussen. Andreas Rasmussen og hans familie beboede gården indtil 1923, da den blev afhændet til datteren og svigersønnen Martin Andreas Jepsen Skytt. De havde gården indtil en gang sidst i trediverne, men har vel som så mange andre ikke kunnet klare krisen, eftersom ejendommen blev sat på tvangsaktion. Den blev ved fogedudlægsskøde i 1940 overdraget til Ejner Theodor Christensen.
Hermed gik gården ud af slægtens eje. Ifølge et gammelt sagn var det spået, at gården i ca. 300 år skulle beboes af samme slægt. Og det er da også sandsynligt, at familien Kjær har haft tilknytning til gården før 1700-tallet. Samtidig hed det sig, at inden for nævnte tidsrum skulle gården gennemgå tre tvangsauktioner-og så var det slut med familien Kjærs tilknytning til denne gård. Der var nok noget om snakken. 
Rasmussen, Andreas (I01203)
 
27 Andreas var gift og boede i Tuskjær ved Odder Pedersen, Andreas (I01090)
 
28 Ane Andreasen blev i 1948 gift med Christian Sarup Andersen. Parret fik tre børn. Andreasen, Ane Møller (I01487)
 
29 Ane Dihn blev født den 23. Juli 1848 i Gylling, som datter af Johann Christian David Dihn, der var indvandret fra Tyskland. Christian var i sit andet ægteskab, idet hans første kone døde i 1831, og han blev i 1847 gift med Karen Nielsdatter fra Falling. Ane havde tre halvsøskende, en bror og to søstre fra faderens første ægteskab. Ane Cathrine Dihn blev døbt i Gylling kirke den 15. Oktober 1848 som datter af Grøftegraver Johan Dihn og hustru Karen Nielsdatter i Gylling.
Op til 1860 fantes Ane i folketællingerne som boende hos forældrene i Gylling, medens hun i 1870 fantes som tjenestepige hos Mads Nielsen på en gård i Søby ved Gylling, hun var da 21 år.
Den 28. December 1872 blev Ane og Hans Sørensen viet i Gylling kirke. Hans Sørensen var en 28 årig ungkarl og arbejdsmand der kom fra Odder. Ane var 24 år og tjente da hos Jens Pedersen i Gylling.
Ane Dihn og Hans Sørensen fik fire børn, alle drenge, to af dem døde, det var Niels der blev født i 1884 og døde samme år og så tror jeg at det var Søren der var født i 1881, men her er jeg ikke sikker endnu. Den yngste Vilhelm der blev født i 1886, udvandrede i 1913 til Amerika. Han blev gift med en dansk pige fra Mors og parret bosatte sig i Minnesota. Vilhelm var senere i Danmark for at gense sine forældre. Det var i 1955. se avisudklip.
Hans Sørensen var Væver og husmand. I folketællingen fra 1901 i Dyngby står han anført som kludegrosserer. Hans Sørensen døde i Januar 1923. Ane overlevede ham med otte måneder og døde August i 1923.
 
Dihn, Ane Cathrine (I00116)
 
30 Ane Elisabeth Jensdatter blev født i 1786 i Resen sogn i Viborg amt. I 1811 blev hendes ældste søn født, men jeg ved ikke hvor han blev født. I 1821 boede hun på Samsø og fik her sønnen Johannes Mathias, som barnets fader blev udlagt Jens Clausen Brunnic.
Jens blev konfirmeret i 1829. Præsten skrev Quindemennesket Ane Elisabeth Jensdatter, det må vel have været betegnelsen for en enlig mor dengang.
I folketællingen i 1834 boede Ane sammen med sin far Jens Nielsen Lund i Onsbjerg, faderen var på dette tidspunkt enkemand og 85 år gammel. Samme år blev Ane gift med Adam Pedersen Lam i Onsbjerg kirke. Adam var alene med to børn og for at kunne klare dagen og vejen, regnede han med at ægteskabet med Ane kunne løse problemet. I 1836 var Adam på høstarbejde på Tunø, og Ane benyttede herved lejligheden til at rejse til Jylland for at besøge sin familie. Det viste sig at Ane var borte i tre måneder og lod børnene klare sig selv. Ane flyttede ikke ind hos Adam efter hjemkomsten og en egentlig seperation begyndte. Samme år døde Anes far.
I 1839 fik Ane og Adam bevilget skilsmisse ved en kongelig bevilling. I folketællingen i 1840 boede Ane som indsidder hos Jens Jacob Molboe der var husmand og daglejer med kone og to børn på henholdsvis tre og et år. Ane ernærede sig ved hjælp af håndarbejde. i 1845 boede Ane hos sønnen Jens Nielsen der var husmand og maler. Jens var gift og havde da fem børn. I 1850 boede Ane som indsidder hos Jens Pedersen i Onsbjerg, Jens var 60 år og daglejer og Ane var 63 år. Ane Jensdatter døde i 1854, hun boede på dette tidspunkt på fattiggården. Det var fattigforstanderen der meldte Anes død til skifteretten. Ane efterlod sig ganske lidet og fattigvæsenet sagde sig villig til at renoncere på disse fattige ejendele, såfremt Anes søn Jens Nielsen var villig til at bekoste Anes begravelse. Det var en fin måde for fattigvæsenet at undgå udgiften til begravelsen. Ane blev 68 år. Se afskrift af Skifteprotokollen.Ane stod anført som Enke i folketællingen, men efter hvad jeg har fundet frem til blev hun aldrig gift. Hun fik to drenge, der havde hver sin fader. Den ældste søn har jeg ikke fundet noget om, hvorimod jeg har fundet lidt om den yngste, som omtalt ovenfor.

Her følger afskrifter fra Skifteprotokollen for Samsø:

År 1854 den 22. Marts anmeldte fattigforstander Hans Villumsen af Onsbjerg, at fruentimmeret Ane Elisabeth Jensdatter, Adam Pedersens separerede hustru, der var fattiglem, i går den 21. dennes ved døden er afgået, 68 år gammel. Den afdøde efterlader sig som fattiglem ganske ubetydeligt, og disse ubetydeligheder er fattigvæsenet villig til at renoncere på til fordel for hendes myndige søn imod at han bekoster hendes begravelse.
Sign Hans Villumsen.

År 1854 den 23. Marts indfandt sig på Skifteretten Maler Jens Niels Christian Knudsen af Onsbjerg. Søn af Ane Elisabeth Jensdatter hvis dødsfald i går blev anmeldt. Han erklærer at ville påtage sig at besørge sin moder begravet, ligesom han i øvrigt erklærer at der alene ere myndige tilstedeværende arvinger, så at Skifterettens mellemkomst er unødvendig. 
Jensdatter, Ane Elisabeth (I00254)
 
31 Ane Else Pedersdatter var datter af Peder Sørensen og Magdalene Pedersdatter. Hun blev i 1835 gift i Vilslev kirke med Smed Hans Jørgensen. Parret fik fem børn. Ane Else døde af Svindsot i 1845 i en alder af 39 år. Svindsot hærgede i 1860-erne, ogå det man senere kaldte Tuberkulose. Pedersdatter, Ane Else (I00095)
 
32 Ane Jensdatter blev født omkring år 1700, antagelig på Samsø. Hun var gift med Johan Jørgen Albrektsen, men jeg har ikke fundet hvor og hvornår de blev gift. Hun døde den 13 Januar 1828 i Nordby på Samsø i en alder af 46 år. Jensdatter, Ane (I00923)
 
33 Ane Kirstine Lam blev født i 1829 i Nordby på Samsø. Hun blev i 1868 gift med Tjenestekarl Morten Jørgen Skjøt. De fik ikke selv børn, men tog Adam Peter Albrektsen som plejebarn.


POLITIFORHØRET
Samsø Birks Politiprotokol 1851-1855
Aar 1855 den 11. April blev Politiretten paa Samsø Birks Kontor i Thorup, og Retten administreret af undertegnede Dommer i overværelse af de beskikkede T.D. Pedersen og Suppleantsvidnet H. Evers.

O.S.No. 6/1855 blev foretaget i anledning af, at Gaardmand Rasmus Bager af Toftebjerg dags Middag havde ladet anmelde, at hans Tjenestepige Ane Kirstine Adamsdatter paa ulovlig maade havde fra.. ham 4 pund Uld i tvende forskjellige Gange, og da han som følge heraf havde at anmelde det passerede havde hun forsøgt at aflive sig ved at kaste sig i den Brønd, af hvilken hun imidlertid ved tililendes hjælp vore bleven dragen op. En Erklæring fra Distriktslæge Mønsted for nævnte Adamsdatter betræffende forelagdes saalydende.

For Retten var mødt og fremstod Gmd. Rasmus Bager af Toftebjerg paa Anledning forklarede han, at hans Kone fra 3 ugers tid siden i Adamsdatters Besiddelse forefandt 2 Pund Uld, de vore hende komne imod hendes Vidende og Vilje.-- Da endvidere atter i samme Piges Besiddelse i forgaars blev fundet andre 2 Pund Uld, som vare Comprehentens Hustrue frastjaalen, besluttede Comprehenten sig til at anmelde det Passerede. -- Endvidere har Comprehenten formodning om, at nævnte Adamsdatter har fravendt ham et, skjønt ubetydeligt stykke, Blaaegarn, som ligeledes fandtes i hendes Besiddelse, men som hun dog for Comprehenten har nægtet at have fravendt ham. --- De to først omforklarede Pund Uld ere senere spundne af hans Hustrue og have saaledes ikke kunnet bringes tilstede i Retten i dag.
Den sidst omforklarede Uld derimod har Comprehenten medtagen tillige med Blaaegarnet. --Ulden ansætter Comprehenten til 2 Rdl pr. pund og bliver opregnet til ialt 6 Rdl af Værdi, men frafalder iøvrigt en paastand paa Erstatning.
Comprehenten bemærker, at saavel Ulden som Blaagarnet har ligget paa uaflaasede Steder, saa at Paagjældende ikke har behøvet at gjøre noget Brud, eller benytte falske Nøgler for at sætte sig i besiddelse deraf.
Oplæst.. med tilhørende Comprehenten villig til at beholde Pigen Adamsdatter i sin Tjeneste i det mindste til 1. Mai næstkommende .

Derefter var mødt og fremstod Ane Kirstine Adamsdatter eller Lam, 25 aar gammel, født i Nordby af forældrene Adam Pedersen og afdøde Hustru Frederikke Johansdatter. Comprehenten er døbt og konfirmeret i Nordby Kirke, og som stedse har opholdt sig her paa Samsø uden nogensinde tilforn at have været........ tilhold eller dømt.
Efter Opfordring til Sandhed medgav hun, at have frastjaalet Anmelderen de af ham anmeldte 4 Pund Uld i tvende forskjellige Gange, nemlig 2 Pund for omtrent 3 uger siden og de andre to Pund for cirka 14 Dage siden. Paa gjentagen yderligere Formaning til Sandhed madgav hun endeligen ogsaa at have fravendt Anmeldte det omforklarede Stykke Blaagarn for 3 a 4 Dage siden have intet at erindre. De af Anmelderen paa Ulden og Garnet satte Værdi.-- De i dag tilstedebragte Gjenstande som forevistes... gjenkendte hun som de af hende nu omforklarede med bemærkning... de 2 Pund Uld ... havde for en tre Ugers Tid siden ere... Anmelderens Hustru. Grunden til at Comprehenten i dag har forsøgt at aflive sig var Skam over det passerede. Pigen angav dette ..... dybt, og lover helligen ingensinde oftere at forsøge Selvmord.
Oplæst

DOMMEN
Tjenestepige Ane Kirstine eller Christine Adamsdatter eller Lam, der ved Samsø Birks Extraretsdom af 10. Mai 1855 for Tyveri er idømt en Straf af 2 gange 5 dages Fængsel paa Vand og Brød, vil have at udstaae denne Straf saaledes.
Vand og Brød fra 19. dennes til 24. s.m. eftermiddag kl 1, løslades i Rastdagene fra den 24. til den 29. s.m. Vand og Brød fra den 29. Juli Eftermiddag kl. 1 til den 3. August d. A. Eftermiddag kl. 1, hvorefter hun løslades.
Samsø Birks Domstol den 19. Juli 1855
sign

ATTEST FOR UDSTÅET STRAF
At Tjenestepige Ane Kirstine eller Christine Adamsdatter eller Lam haver adstaaet den hende ved Samsø Birks Extraretsdom af 10. Mai d.A. idømte Straf af 2 Gange 5 dages Fængsel paa Vand og Brød, bevidnes herved.
Samsø Arrest den 3. August 1855.
ærbødigst sign xxx
 
Lam, Ane Kirstine (I00253)
 
34 Ane Marie blev født i 1898 i Odder. I 1921 fik hun sønnen Elvig Faderen var Elvig Grønborg. Ane Marie har i sin ungdom arbejdet sammen med Morten Dhiin på Odder fattiggård. Ane Marie blev I 1929 i Randlev kirke gift med Niels Karl Simonsen fra Jegstrup. Der var ingen børn i dette ægteskab. De døde begge i 1974 i Randlev. Dhiin, Ane Marie Christine (I00173)
 
35 Ane Mette Jensen blev født i Onsbjerg på Samsø i 1843. I 1862 blev hun gift med Ole Søren Albrektsen. I 1881 omkom hendes mand ved en ulykke på jernbanen i Viby, hvor han arbejdede. Ane Mette flyttede til Fredericia hvor hun blev gift med Johan Vilhelm Jonassen. Se mere under Johan Vilhelm. Jensen, Ane Mette Frederikke (I00734)
 
36 Anna Birgitte Jensdatter blev født i 1762. Hun var sansynligvis født i Onsbjerg sogn på Samsø. Desværre findes kirkebogen for Onsbjerg først fra 1814, det er derfor ikke muligt at fastslå Anna Jensdatters fortid. I folketællingen i 1787 havde Anna Jensdatter og hendes mand Peder Christiansen Lam, en søn på to år. I 1801, det vil sige 14 år senere, havde parret fem børn. Ialt fik parret seks børn. Anna Jensdatter døde i 1830, i en alder af 68 år. Jensdatter, Anna Birgitte (I00219)
 
37 Anna blev født på Palsgaard ved Juelsminde den 16. Maj 1907, hvor hendes mor arbejdede som kammerpige. Annas mor var ugift, og som barnefader blev Ludvig Emanuel Jensen udlagt. Annas mor Anna Therese blev aldrig gift. Anna blev hjemmedøbt den 17. Maj og blev fremstillet i Klostekirken i Horsens fem år senere.
Den 3. November 1934 blev Anna gift i Sct. Nicolai kirke i Vejle med min fars bror Viliam. Anna og Villiam fik ingen børn. Anna døde i Hedensted i 1983. Hun overlevede Villiam med seks år. De var i deres seneste år medlemmer af Jehovas vidner. 
Jensen, Anna (I00843)
 
38 Anna Katrine var enlig forsørger og Bryggeriarbejderske på Ny Carlsberg. Pedersen, Anna Katrine (I00241)
 
39 Anna Therese blev født i Frederiksborg Slotssogn den 30. December 1883 og døbt i Frederiksborg Slotskirke, Lynge Frederiksborg, den 17.02.1884. Forældre var Thyra Cecilie Svendsdatter og udlagt Barnefader Hans Peter Hansen fra Toxværd ved Næstved. Omkring 1907 var Anna Therese ansat som Kammerpige på Palsgård ved Juelsminde.
Her blev datteren Anna født og hjemmedøbt den 17. Maj 1907. Faderen var Tjenestekarl Ludvig Emanuel Jensen. Anna Therese og Ludvig Emanuel blev ikke gift, men datteren fik faderens efternavn.
Anna Therese flyttede til Horsens og senere til Vejle, hvor hun arbejdede på Bomuldsspinneriet. Anna Therese døde på de Gamles hjem i Vejle i 1966 i en alder af 82 år. 
Svendsen, Anna Therese Emilie (I00845)
 
40 Anna-Marie Terkelsdatter blev født i Langemark på Samsø i 1787. Anna Marie blev gift med Klemmen Mikkelsen Beyer i Nordby Kirke den 31. August 1806. Klemmen var gårdejer, men tilsyneladende ude af stand til selv at drive gården - se videre under beskrivelsen af Klemmen Mikkelsen Beyer.
Klemmen døde i 1819 og Anna-Marie blev gift med Husmand Jens Olesen Gylling samme år.

Jens Olesen forsøgte at drive gården videre, men, ifg. bogen "Gårdejere i Nordby sogn" uden det store held:
Jens Gylling klarede sig kun i 3 aar ved nr. 86. I 1822 maatte han lade gaarden sælge ved auktion, hvor den blev købt af Rasmus Jensen for 360 rdl. Saaledes blev Jens Gylling den sjette (men ogsaa den sidste), der maatte gaa fra denne gaard. Ved udskiftningen 1797 var den ellers nok blevet en bedre gaard med hensyn til jordtilliggende, end den efter de mange fallitter at dømme havde været i fællesskabets tid. Men efter at Nationalbanken i 1818 var blevet oprettet med det formaal at genskabe et sundt pengevæsen i landet, satte en deflation ind, og de stærkt faldende priser fremkaldte i tyverne en voldsom landbrugskrise, der drev utallige bønder fra deres gaarde. Det var formodentlig denne krise, Jens Gylling blev et offer for.

Anne-Marie fik seks børn med Klemmen og fire med Jens, så 10 børn blev det til i alt.
Anne-Marie døde i 1862 i en alder af 75 år. 
Terkelsdatter, Anne Marie (I00305)
 
41 Anne Michelsdatter var datter af "unge" Michel Michelsen. Michelsdatter, Anne (I00857)
 
42 Antonette blev født i Barrit sogn i Vejle amt i 1862 og konfirmeret samme sted i 1876. I 1888 befandt Antonette sig i Rårup hvor hun fik sønnen Frederik Anton. Som barnefader blev Karl Nissen fra Horsens udlagt. Samme år blev Antonette gift med Mikael Nielsen der kom fra Ry i Skandrborg amt. I 1890 fik de sønnen Anders Nielsen. I folketællingen fra 1901 var familien flyttet til Ørting, Mikael arbejdede hos den lokale Dyrlæge mens Antonette befandt sig på fattiggården. Samme år, 1901, døde Antonette og blev begravet på Ørting kirkegård. Antonette blev 34 år. Evers, Antonette Bolette Frederikke (I01074)
 
43 Arnold Benborg var kirketjener ved Christkirken i Kolding i 40 år. Benborg, Arnold Kristian (I00900)
 
44 Axel Peter Schmidt var Skolelærer i Lillerød Schmidt, Axel Peter (I00708)
 
45 Axel Peter Schmidt var Skolelærer i Lillerød.
I folketællingen fra 1940 boede familien i Lillerød med to drenge født i 1925 henholdsvis 1931. 
Schmidt, Axel Peter (I00708)
 
46 Axel Vilhelm Albrektsen blev født den 11. Oktober 1895 i Åkjær huse i Falling. Han blev døbt i Falling kirke den 26 December samme år.
I 1911 arbejdede Aksel som tjenestekarl på Bygholm avlsgård. Han gik her under navnet Vilhelm Albrektsen og stod som ugift.
I 1914 stod Aksel fadder til Ingemann Albrektsen i Hatting. Aksel boede på dette tidspunkt i Tvingstrup. Folketællingen for 1911 eller 1916 kan evt bekræfte dette.
Axel blev gift den 8. November 1919 med Kirstine Marie Mathiesen fra Gjesing.
Aksel og Kirstine fik to børn.
Axel arbejdede på Andelsslagteriet i Horsens. Desuden skar han pil til kurvefletning ved Bygholm om vinteren.
Kirstine var gudmoder til min moster Edith, de havde fødselsdag samme dag.
I 1925 boede Aksel og Kirstine i Vestergade 80 på kvisten, ifølge folketællingen boede de også her i 1924. I 1930 var familien flyttet til Nygade 32. 
Albrektsen, Aksel Vilhelm (I00138)
 
47 Bengta Vestergren Aakesen blev født i Horby i Blekinge Lan i Sverige den 4. Juli 1837. Den 29. Oktober 1868 flyttede hun til Kristiansstad i Sverige, ifølge Blekinge Slægtsforening. Hun flyttede derefter til Silkeborg i Danmark og arbejdede som tjenestepige i Vinding ved Vejle. Den 3. Januar 1872 fik hun sønnen Mathias Birger Aakesen i Silkeborg. Bengta var ugift og som barnefader blev Skomager Frederik Mikkelsen udlagt. Den 10. Marts 1878 fik hun datteren Josefine Karoline Aakesen. Som barnefader blev Skomager ?? udlagt
I 1880 og 1890 boede Bengta i Silkeborg og arbejdede på Papirfabrikken sammesteds. I 1890 ernærede hun sig som Broderisælger. Bengta blev aldrig gift og endte sine dage på Kommunehospitalet i Aarhus den 22. Juli 1906 og blev begravet på Nordre Kirkegård. 
Vestergren, Bengta Aakesdatter (I1562)
 
48 Bent blev født på Rigshospitalet den 26. August 1923. Han blev døbt den 13. April 1925 i Rigshospitalets kirke. Var han indlagt på hospitalet i næsten 2 år?. I folketællingen fra 1930 boede han sammen med moderen i Skyttegade på Nørrebro. Pedersen, Bent (I00922)
 
49 Bodil blev gift med Rasmus Clausen den 20 . November i Hundslund kirke. Parret fik fire børn.
Parret flyttede meget. I 1920 boede Rasmus og Bodil på Sauntegaard ved Helsinge på Sjælland. Her døde Bodil den 18. August i en alder af 46 år. Hun blev begravet en 23. August på Hornbæk kirkegård.
Jeg ved ikke noget om årsagen til hendes alt for tidlige død.
Rasmus giftede sig ikke igen, men boede på et tidspunkt sammen med Signe, som måske var hans søster. 
Albrektsen, Bodil Marie (I00144)
 
50 Bodil Clemmensdatter blev født i 1806 i Nordby på Samsø, men det har ikke været muligt at finde dåbshandlingen i kirkebogen. I 1821 blev hun konfirmeret i Nordby kirke. Forældrene var Klemmen Mikkelsen Beyer og Anna Marie Terkelsdatter. Den 6. Oktober 1826 blev Bodil viet i Nordby kirke til landkarl John Michelsen af Morup, der formentlig var indvandret fra Norge. I folketællingen i 1834 ses det at Bodil og John har tre børn hjemme. I 1838 blev Bodil enke, John døde i en alder af 37 år, og hun stod alene med fire små børn. På et tidspunkt i perioden indtil 1840 flyttede Adam Pedersen ind som indsidder hos Bodil der boede på matr. nr. 119 af Nordby. I 1840 blev Bodil og Adam gift. Adam havde været gift to gange tilforn ifølge kirkebogen. Tilforn var datidens ord for tidligere.
Selv havde Bodil været gift én gang tilforn. Adam var 38 år og havde to børn fra et tidligere ægteskab. Bodil var 33 år gammel. De blev gift efter at Adam som nævnt havde boet hos Bodil som indsidder, og vel også fordi min tipoldemor Frederikke Lam var på vej. I 1844 og i 1846 kom der yderligere to børn til verden, nemlig Ane Kirstine og Peter. I 1870 fandtes Adam og Bodil som aftægtsfolk hos svigersønnen Jens Kleis Albrektsen. I 1872 døde Bodil i en alder af 66 år, hun blev begravet på Nordby kirkegård den 20. Juni. Adam flyttede med familien til Jylland. 
Clemmensdatter, Bodil (I00217)
 

      1 2 3 4 5 ... 15» Næste»

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2019.